Souffles-Anfas

Souffles udkom første gang i foråret 1966, kun et år efter studenterprotesterne i Casablanca den 23. marts 1965. Her slog regimet hårdt ned på protesterne, mange blev dræbt, og den 23. marts kom til at markere begyndelsen på Les années de plombs (blyårene) i Marokko. Den 30. marts 1965 holdt kong Hassan 2. en tale til nationen, hvor han sagde: "Tillad mig at sige: Der findes ingen større trussel mod Staten end en såkaldt intellektuel. Det havde været bedre, hvis I alle var analfabeter."

Souffles stod således fra begyndelsen i opposition til regimet. Kunstneriske, litterære og kulturelle produktioner var nu politiske, som Abdellatif Laâbi udtrykte det i prologen til det første nummer af tidsskriftet: "De digtere, som har skrevet teksterne i dette manifest-nummer af tidsskriftet Souffles, er alle klar over, at denne udgivelse er et udtryk for stillingtagen på et tidspunkt, hvor vores nationale kulturs problemer har nået et niveau, hvor spændingerne er ekstreme."

Souffles-Anfas’ anliggende var fra første dag både nationalt og transnationalt. I det første nummer beskrev Abdellatif Laâbi tidsskriftet som "et talerør for en ny poetisk og litterær generation" og "et nervecenter for debat om problemerne i vores kultur", men han placerede samtidig Marokko i en bredere postkolonial kontekst: "Der er noget i gære i Afrika og de andre tredjeverdenslande. Eksotismen og folkloren vælter."

Redaktørerne af Souffles ønskede en kulturel dekolonisering, som var dobbeltrettet. På den ene side ville de frigøre sig fra den tidligere kolonimagts tankegods, la francophonie, afhængigheden af franske forlag, franske litterære kanoner og orientalistiske forventninger blandt de franske læsere. På den anden side ønskede de at gøre op med den nationalistiske salafi-ideologi, som dominerede de officielle og institutionelle tidsskrifter på arabisk i Marokko.

Kulturel dekolonisering gik for Souffles-redaktørerne hånd i hånd med en kritisk bevidsthed om at skrive på den tidligere kolonimagts sprog. Laâbi advokerede derfor i Souffles for "en litteratur, der på alle niveauer (syntaktisk, fonetisk, morfologisk, grafisk, symbolsk osv.) splintrer det franske sprog." Denne "tekstuelle vold" blev siden et varemærke for Souffles.

Prominente marokkanske forfattere, som Abdellatif Laâbi, Mohammed Khaïr-Eddine, Mostafa Nissabouri, Abdelkébir Khatibi (1938-2009), Tahar Ben Jelloun, Mohammed Berrada (f. 1938) og Mohammed Zafzaf (1943-2001), udgav nogle af deres første tekster i Souffles-Anfas.

Souffles-Anfas udgav samtidig tekster af anerkendte digtere og aktivister fra det globale syd, såsom den haitianske digter René Depestre (f. 1926), den syriske digter Adonis, lederen af uafhængighedskampen i Guinea-Bissau Amilcar Cabral (1924-1973) og Black Panthers "Ten-Point Program".

Som en reaktion på seksdageskrigen i 1967 og studenteroprøret i Paris i maj 1968 blev Souffles gradvist mere politisk. Sammensætningen af redaktionen ændrede sig, og i 1968 blev den marokkanske jøde, anti-zionist, politiske aktivist og ingeniør Abraham Serfaty en del af redaktionen.

Efter udgivelsen af et særnummer om Palæstina i 1969 med titlen "Pour la revolution palestinienne" ("For den palæstinensiske revolution") undergik tidsskriftet et komplet redesign med nyt omslag, format og layout.

I 1970 stiftede Laâbi og Serfaty den marxistisk-leninistiske politiske bevægelse Ila al-amam (Fremad), og Souffles-Anfas blev herefter de facto talerør for den radikale venstrefløj. Tidsskriftet tiltrak nu i stigende grad regimets opmærksomhed, og i 1972 blev der slået hårdt ned på redaktionen, tidsskriftet blev forbudt, og Laâbi og Serfaty blev arresteret og tortureret og endte som politiske fanger frem til henholdsvis 1980 og 1991.

• Marokko
• Marokkos litteratur
• Abdellatif Laâbi