Tom Watson

Især sejren i The Open huskes. Den bliver ofte kaldt "The Duel in the Sun", og den foregik på Turnberry-banen mod Jack Nicklaus. Slag for slag fulgtes de to amerikanere over begge finalerunder. Watson spillede de to sidste runder i 65 – 65 mod Jack Nicklaus’ 65 – 66. En birdie på sidste hul afgjorde duellen til Watsons fordel, og flere amerikanske medier gik så langt som til at kalde det for ’The Tournament of the Century’.

Gennem 1960’erne og 1970’erne havde medierne udråbt flere forskellige spillere til at være Nicklaus' udfordrer og arvtager, men ingen kunne rigtig gøre sig fortjent til titlen. Det kunne Watson, og det blev understreget endnu engang ved US Open i 1982 på Pebble Beach. Her ’holede’ Tom Watson et berømt indspil fra roughen omkring 17. green og sluttede med endnu en birdie på 18. hul – og igen besejrede han Jack Nicklaus.

Det blev til i alt 39 sejre på PGA-Touren. Seks gange blev han valgt som PGA Player of the Year, og fem gange vandt han pengelisten. Han har senere tilføjet 13 sejre mere på Champions Tour – inklusive fem seniormajors. Men det er hans otte major-sejre, som er kronen på værket. Hans fem sejre i The Open i Storbritannien er kun overgået af Harry Vardon med seks sejre – den sidste i 1914.

Watson var et naturligt valg til Ryder Cup-kaptajn, og i 1993 besejrede amerikanerne med Watson ved roret europæerne på The Belfry i England. Men de følgende mange år gik det ikke så godt for amerikanerne i duellen om Samuel Ryders trofæ. Europa vandt 8 af de næste 10 opgør, og derfor blev Watson "hevet op af mølposen" 21 år senere for at forsøge at vende udviklingen. Idéen virkede egentlig meget god, men det skulle vise sig, at Watsons lederstil var for gammeldags for de unge spillere, og han måtte stå mål for en del kritik efter endnu et nederlag.

Watsons otte majortitler er hans største præstationer, men mange husker nok bedst hans allersidste store turnering på den skotske golfbane Turnberry i 2009. I tre dage havde det meste af golfverdenen måbet over, at den tilsyneladende evigtunge Watson havde truet med at slette alle aldersrekorder og vinde verdens ældste golfmesterskab for sjette gang – i en alder af 59 år. Og så ovenikøbet på den bane, hvor han havde vundet én af sine største sejre – 32 år tidligere. Han havde endda et put for sejren, men til sidst var der ikke mere tilbage, og Watson tabte til landsmanden Stewart Cink (f. 1973) efter omspil.

Den bemærkelsesværdige præstation førte til, at R&A (Royal & Ancient Golfclub of St. Andrews, som arrangerer The Open) ændrede deres regler, således at Watson kunne være med i den ældste major i fem år mere.