Underup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Underup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. På nordsiden af koret og skibet ses i alt to rundbuede nicher udvendigt, som er de tilmurede spor efter oprindelige vinduer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Resterne af den gamle norddør ses tilmuret på nordsiden af skibet som et hvidkalket felt, mens syddøren endnu er i brug, og i dag forbinder våbenhuset med skibet. Også korbuen er oprindelig, hvor mange korbuer ellers blev udvidet i løbet af middelalderen.

Kirkens to tilbygningers alder kendes ikke præcist, men må stamme fra senmiddelalderen.

Det lave og stærkt ombyggede tårn er bygget af enkelte genbrugte granitkvadre og ellers primært af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Syd- og vestfacaden er sidenhen overmuret med nye ydre lag af mursten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en rund bue, og øverst har det et saddeltag med gavle i øst og vest.

Også våbenhuset er stærkt ombygget. Det er første gang omtalt i 1682, men i hvert fald kernen af østmuren er fra senmiddelalderen, mens det øvrige murværk blev totalrestaureret i sidste halvdel af 1800-tallet. Bygningen er udsmykket med tandsnitsgesimser.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og høje, gråmalede trælofter. Gulvene er belagt med mønstermurede gule mursten.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af en tøndeformet type, der primært kendes fra Sjælland, og er enkelt udsmykket med riller ved kummens munding.

Prædikestolen fra omkring 1580 er ret usædvanlig, og er et eksempel på en lokal tolkning af tidens ungrenæssancestil. Den er opbygget af fem smalle fag som er opdelt af pilastre, dvs. fremskydende lister hvis forside er udskåret som søjler. Fagene er opdelt i tre ”etager”. Øverst er der englehoveder på vinger, mens hovedfelterne i midten er fantasifuldt udsmykket med en blanding af blomster, våbenskjolde og medaljoner med både et mandshoved, Jesusmonogram og Frederik 2.s og hans dronning Sophies initialer. Den nederste del indeholder en svært forståelig latinsk indskrift, som måske betyder ”…i sindet at frygte det, der bliver udsagt for alle”.

Altertavlen udgøres af et maleri fra 1891 af Jesus’ vandring til Emmaus. Den er indsat i en ramme i klassicistisk stil med en trekantet gavl båret af to pilastre.

Kirkens bænke er fra 1908. Deres gavle med hver to små spir er inspireret af middelalderlige bænke fra kirker på Ribeegnen.

Foruden en række sten fra 1800-tallet på kirkegården findes også indmuret i våbenhusmuren en gravsten fra 1763.