Villa Savoye

Villa Savoye er opført på en 7 hektar stor grund i landlige omgivelser i periferien af Paris. Boligen ligger højt på en smuk, træbevokset naturgrund med udsyn over Seinen . Villa Savoye fremstår i ankomstniveau næsten som et funktionalistisk “rumskib”, der er landet midt blandt frodige bakker og træer med direkte adgang til floden, dens bredder og dalstrækninger.

Omkranset af den store naturgrund fremstår arkitekturen i samspil med landskabet som en tidslomme fjernt fra Paris’ dagligdag med menneskemylder og trafik i alle døgnets timer.

Villa Savoye er oprindeligt bygget som sommer- og weekendbolig for Pierre og Eugénie Savoye og deres søn. Huset blev benyttet som familiens samlingspunkt på afstand af Paris’ hektiske og støjende byliv. Pierre Savoye var en meget velhavende forretningsmand i forsikringsbranchen, og ambitionsniveauet for boligen var fra begyndelsen sat meget højt. Bygherren havde fra start en lang række krav til boligen, bl.a. indlagt el, gas og centralvarme etc., for at sikre, at den fremstod moderne og komfortabel.

Bygningsværket fremstår, som flere andre samtidige værker af Le Corbusier, hvidt og nøgternt udvendigt, og i skarp kontrast til samtidens typisk mere tunge, historicistiske og dekorerede bygningsudtryk.

I ankomstetagen træder man ind i en lys og højloftet entré, som markerer boligens særprægede indre liv og ganglinjer med visuelt spændende kig til de enkelte etagers rum, gangramper og buede trappeforløb etc.

Byggeteknisk og designmæssigt er Villa Savoye udført i enkle og billige byggematerialer, spændende fra beton, letbeton, puds, jern til gulvklinker. Materialerne danner enkle, men attraktive fysiske rammer omkring boligens forskudte etager med smukke og varierede rum- og gangforløb. Boligen er overordnet set opbygget ud fra en in-situ-støbt søjle-dæk-struktur, som skaber en svævende lethed og elegance i boligens primære rækker af fritstående slanke, runde søjler. Her er tale om kvadratiske etagedæk, som bæres af 25 søjler, med anvendelsen af primært rektangulære geometrier for at adskille denne nye mere "maskinelle" arkitektur fra bl.a. art nouveaus stærkt ornamenterede og mere organiske former.

Villa Savoye har i alt et indvendigt etageareal på ca. 480 kvadratmeter. Stueetagen rummer entré, garage, bolig til chauffør og tjenestepige, vaskerum samt et gæsteværelse. Mens første sal rummer familien Savoyes bolig bestående af tre soveværelser, fire badeværelser/toiletter, et lille kontor/opholdsrum i tilknytning til forældresoveværelset, et køkken, den primære stue og adgang til en terrasse. Tredje sal rummer et solarium, tagterrasse og taghave med frit udsyn til himlen dag og nat, samt over flodlandskabet og det kuperede terræn.

Villa Savoye er blandt Le Corbusiers funktionalistiske pionerarbejder. Da bygningsværket stod færdigt, var det radikalt anderledes end andet samtidigt byggeri bl.a. på grund af rumdisponeringen med forskudte, åbne planer, rumforløb og brug af gangramper i stedet for klassiske trapper. Hertil kommer at boligen krones af et fladt tag med adgang til terrasse og med mulighed for anlæg af taghave, som i datiden var en ny arkitektonisk disposition. Hertil kommer, at Villa Savoye introducerer cirkulære og elliptiske buer, som ses i boligens indvendige trappefunktion og i solariet, former, som senere blev videreudviklet i nogle af Le Corbusiers efterkrigsprojekter, fx Philips-pavillonen, Notre-Dame du Haut og Saint-Pierre-kirken i Firminy.

Le Corbusier tegnede og projekterede i denne periode adskillige huse og villaer ud fra beslægtede arkitektoniske tilgange. Ud over de nyskabende æstetiske, konstruktive og designmæssige aspekter var hans vision at skabe nye, forbedrede og alternative boformer til almindelige mennesker. Her spiller lys og frisk luft en vigtig rolle. Derfor indgik taghaver med udsyn, varierede rumforløb med store rektangulære vinduespartier og adgang til grønne arealer som revitaliserende modspil til storbyernes hektik og bykernernes ofte hårde baggårdsmiljøer i datidens Frankrig.

Under Anden Verdenskrig krævede og inddrog den tyske besættelsesmagt Villa Savoye til bl.a lokal base for en udkigspost over Seinen. Efter Frankrigs befrielse rykkede den amerikanske hær så midlertidigt ind, og huset var på daværende tidspunkt alvorligt beskadiget såvel ude som inde. Familien Savoye kunne i 1945 vende tilbage til et hus, som krævede en gennemgribende renovering og istandsættelse. De efterfølgende år brugte de i højere grad boligen til opbevaring og den store grund til dyrkning af frugt og grøntsager.

I 1958 skete der en faretruende udvikling for Villa Savoyes bevaringschancer, eftersom kommunen Poissy ønskede at købe såvel grund som bolig med henblik på nedrivning. En række arkitekter dannede en komité til bevarelse af Villa Savoye, som den daværende franske kulturminister André Malraux i 1959 bakkede op om. Den franske stat opkøbte derefter Villa Savoye og en hektar af den tidligere 7 hektar store grund. I 1960’erne gennemgik Villa Savoye en gennemgribende istandsættelse. Ved samme lejlighed blev bygningsværket markeret som et historisk monument. I 2016 blev Villa Savoye optaget på UNESCO's Verdensarvsliste som et blandt 16 andre arkitekturværker af Le Corbusier.

I dag er Villa Savoye et regionalt arkitekturmuseum, som er åbent for offentligheden året rundt med skiftende udstillinger og rundvisninger.

• Paris
• Frankrigs arkitektur
• Maison La Roche
• Maison de Verre
• verdensarv

• Villa Savoyes hjemmeside