Wages for Housework

Wages for Housework opstod i 1972, på baggrund af aktivisme og argumenter, der havde rumsteret i den feministiske bevægelse og i arbejderbevægelsen i adskillige år. Bevægelsen blev drevet af organisationen International Feminist Collective, der blev grundlagt af blandt andre Mariarosa Dalla Costa, Selma James og Silvia Federici i Italien i sommeren 1972.

Navnet ”Wages for Housework” stammer fra seks krav, som Selma James fremsatte i 1972. Disse krav var et svar på kvindebevægelsens fire klassiske krav (ligeløn, lige adgang til uddannelse og arbejde, fri prævention og abort og gratis børnepasning døgnet rundt). James fremstillede følgende krav:

1. Retten til at arbejde mindre – ingen bør arbejde mere end 20 timer om ugen.
2. Garanteret indkomst for både kvinder og mænd, uanset om de arbejder eller ej. Heri ligger også kravet om løn for husarbejde.
3. Kontrol over egen krop – retten til at få eller ikke få børn.
4. Ligeløn for alle og en rimelig mindsteløn.
5. Ikke flere prisstigninger.
6. Gratis børnepasning, styret af lokalsamfundene – mødre har også ret til at arbejde mindre.

Af disse seks krav var det særligt kravet om løn for husarbejde, der bed sig fast i folks bevidsthed, og det blev bevægelsens slogan.

Bevægelsen arbejdede både lokalt og internationalt, og den udførte både konkret aktivisme og mere filosofisk tankearbejde. Bevægelsen havde lokale hovedkvarterer, hvor kvinder kunne mødes, diskutere deres eget liv og oplevelse med husarbejde, og samarbejde for at få indflydelse på national og lokal politik.

Et eksempel på dette sås, da den britiske konservative regering i 1972 foreslog at Family Allowance (svarende til børnepenge i Danmark) skulle knyttes til faderens løn fremfor at blive betalt direkte til moderen. Wages for Housework-afdelinger i Storbritannien etablerede en kampagne imod forslaget i et samarbejde på tværs af de lokale afdelinger, der hver især indsamlede underskrifter fra lokale kvinder og endte med at kunne aflevere 80.000 underskrifter imod forslaget til den britiske regering.

Wages for Housework arbejdede også sammen med andre kvinde- og arbejderbevægelser. For eksempel arbejdede den amerikanske afdeling af bevægelsen sammen med kampagner for sexarbejderes rettigheder og kampagner for retten til almene boliger og billig husleje. Forkæmpere for Wages for Housework argumenterede dermed også for en udvidelse af forståelsen af, hvad husarbejde er, og hvilke vilkår der muliggør kvinders frigørelse.

Wages for Housework var en bevægelse med både internationalt perspektiv og lokal tilknytning. Bevægelsen havde ikke en egentlig leder eller frontfigur, men særligt Selma James, Mariarosa Dalla Costa og Silvia Federici anses som fremtrædende figurer indenfor bevægelsen. De tre skrev også flere af bevægelsens mest indflydelsesrige pamfletter og bøger.

Wages for Housework var primært aktiv som bevægelse i 1970’erne, og mod slutningen af dette årti var de fleste lokale afdelinger enten gået i opløsning eller havde ændret fokus til andre emner og sager. Selma James grundlagde Global Women’s Strike, der fortsatte en stor del af ideerne fra Wages for Housework, men som også har et mere specifikt fokus på kvinder i udviklingslande.

I London fortsatte bevægelsen ind i 1990’erne, men var plaget af interne stridigheder. I dag findes bevægelsen stadig, men kalder sig i stedet Care Income Now. Den kæmper for bedre løn og bedre vilkår for omsorgsarbejde, hvad enten det foregår indenfor eller udenfor hjemmets fire vægge.

Selvom bevægelsen Wages for Housework primært var aktiv i 1970’erne, har bevægelsens ideer om husarbejde og kvinders plads i og udenfor hjemmet haft stor indflydelse. Særligt i senere år, efter at COVID-19-pandemien tydeliggjorde, hvor meget arbejde det egentlig kræver at tage sig af hjem og børn, er diskussionen om husarbejde som arbejde blevet vækket til live igen. I Danmark ses dette særligt i debatten om husarbejde og ”mental load” (dvs. det organiseringsarbejde, det kræver at holde styr på familie og hjem) som florerede især i 2023 og 2024.

Denne indflydelse ses også i opfindelsen og diskussionen af feministisk økonomi, der tager højde for den økonomiske værdi af det ubetalte arbejde med omsorg og vedligehold. Denne tankegang blev i Danmark især populariseret af Emma Holtens bog Underskud (2024), der i høj grad bygger på tanker og ideer fra Wages for Housework.

• feminisme
• kvindebevægelsen
• feministisk økonomi