Faktaboks

Silvia Federici
Født
24. april 1942

Silvia Federici er en italiensk-amerikansk filosof og feminist. Hun er mest kendt for at være grundlægger af bevægelsen Wages for Housework og for bogen Caliban and the Witch (2004, dansk titel Caliban og heksen, 2023).

Opvækst og uddannelse

Silvia Federici blev født under 2. Verdenskrig i 1942 i Parma, Italien. Hendes far underviste i filosofi, mens hendes mor var hjemmegående. Denne dynamik mellem Federicis forældre gjorde stort indtryk på Federicis senere feministiske synspunkter.

Federici studerede moderne sprog på universitet i Bologna, hvor hun specialiserede sig i fransk og engelsk. Herefter begyndte Federici på en videregående uddannelse i filosofi og flyttede i 1968 til Buffalo i New York med et Fulbright-legat som en del af sit studie. Federici blev grebet af det filosofiske miljø på universitetet i Buffalo og begyndte på en ph.d.-grad om forholdet mellem kunst og social forandring og reform. I 1970 blev Federici gift og flyttede til Brooklyn i New York.

Federicis feminisme

Under studierne i Buffalo begyndte Federici at tænke dybere over arbejderbevægelsen og det kapitalistiske system. Efter at Federici flyttede til Brooklyn, blev hun involveret i den radikale feminisme i New York og deltog blandt andet i en bevægelse, der samlede penge til kaution for kvinder, der var blevet fængslet på grund af feministiske aktioner. Federici medvirkede blandt andet til at skaffe kaution til Angela Davis.

En kollega gav Federici en kopi af Mariarosa Dalla Costa og Selma James’s manifest Women and the Subversion of the Community. Dette blev et vendepunkt for Federici, da teksten satte ord på de tanker, Federici allerede havde om kvinders plads i hjemmet og i det kapitalistiske samfund.

Wages for Housework

I sommeren 1972 rejste Federici tilbage til Italien for at mødes med Mariarosa Dalla Costa og Selma James. De tre grundlagde sammen International Feminist Collective, en organisation som bevægelsen Wages for Housework udsprang fra. Wages for Housework arbejdede aktivt for anerkendelsen af kvinders arbejde i hjemmet som grundlag for det kapitalistiske system.

Efter mødet med James og Dalla Costa i Italien rejste Federici tilbage til USA og grundlagde den lokale afdeling af Wages for Housework i New York. Denne afdeling blev et af de mest aktive og indflydelsesrige kapitler i Wages for Housework, og Federici arbejdede sammen med blandt andre Wilmette Brown og Margaret Prescod. Federici var også medarrangør af en stor Wages for Housework-konference i 1974, der samlede medlemmer af bevægelsen fra hele USA og fra Italien, Storbritannien og Canada.

I 1975 forfattede Federici den nok mest kendte pamflet i Wages for Housework, nemlig ”Wages Against Housework”, der indeholder det berømte citat: ”They say it is love, we say it is unwaged work” ("de siger, det er kærlighed, vi siger, det er ubetalt arbejde"). Dette blev en slags motto for Wages for Housework-bevægelsen.

Senere arbejde og Caliban and the Witch

I takt med at Wages for Housework stilnede af mod slutningen af 1970’erne, fokuserede Federici mere energi på sit akademiske arbejde. Sammen med Leopoldina Fortunati fra den italienske bevægelse Lotta Femminista, der også havde været aktiv i Wages for Housework, forfattede Federici Il grande Calibano (”Den store Caliban”) i 1984 om, hvordan kapitalismen er bygget på en kønnet opdeling af arbejde.

Federici underviste i filosofi på universitetet i Port Harcourt i Nigeria i perioden 1984 til 1987, og vendte herefter tilbage til New York, hvor hun fik arbejde som underviser i filosofi på et universitet på Long Island. Her begyndte hun arbejdet på bogen Caliban and the Witch (2004, dansk titel Caliban og heksen, 2023), som skulle blive hendes mest kendte bog.

Caliban and the Witch er en udvidelse af Il grande Calibano, og den handler primært om, at grundlaget for kapitalismens opfindelse og eksistens er, at kvinder blev gjort tilgængelige som gratis arbejdskraft, og der måtte derfor være stramme rammer for hvad en kvinde kunne og ikke kunne gøre med deres liv. Federici skriver en revisionistisk historie om hekseafbrændingerne som et vendepunkt, hvor kvinden går fra relativt autonom og med særlig, naturbaseret viden, til underkastet og med reproduktion som sit primære formål.

I senere år har Federici trukket sig tilbage fra den akademiske verden og bruger primært sin tid på at rejse omkring og yde solidaritet og rådgivning til feministiske grupper verden over.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig