A er i medicinen en forkortelse, der bruges i flere sammenhænge:
- for arteria (pulsåre). Flertalsformen arteriae forkortes aa. Arterier leder blodet fra hjertet og ud i kroppen. Nogle eksempler på arterier er pulsårerne ved håndleddet (arteria radialis) og i lysken (arteria femoralis). Blodårerne, der leder blodet fra kroppen og tilbage til hjertet, kaldes vener.
- a eller aa var en forkortelse, som tidligere blev brugt på recepter. Forkortelsen stod for ana, der er græsk for "om igen" og blev brugt i sammenhængen ana partes aequales, der oversættes med "lige dele af hvert". Det vil sige samme vægtmængde af de aktuelle stoffer.
-
a-, an- er en græsk forstavelse, der betyder "u-" eller "ikke-" og udtrykker nægtelse. Eksempler: abasi: manglende evne til at gå; amnesi: hukommelsestab; anæmi: "ikke-blod", blodmangel.
- a-, ab- er en latinsk forstavelse, der betyder af, fra, væk fra. Eksempler: ablatio: fjernelse, afløsning; aversio: vending væk fra, aversion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.