Abekleinie er en sukkulent busk i kurvblomstfamilien. Den stammer fra De Kanariske Øer, hvor den vokser almindeligt i ret tørre områder i 50-1.000 meters højde.
Faktaboks
- Videnskabeligt navn
-
Kleinia neriifolia
Den kan blive 2-3 m høj med ca. 2 cm tykke stængler. De smalle blade sidder i en dusk i toppen og falder hurtigt af. Den blomstrer august-november med rørformede, hvidligt til gule blomster.
Abekleinie dyrkes af og til som stueplante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.