blodregn

• Blodregn udgør under normale omstændigheder ikke nogen sundhedsrisiko.
• Blodregn giver sig især tilkende ved et synligt fint lag af rødligt støv.
• Blodregn er især tydeligt på blanke overflader af fx en bil eller en vinduesrude.
• Blodregn kan give en diset atmosfære og rødlig solnedgang.
• Blodregn giver næring til økosystemer langt fra Sahara.
• Blodregn har en direkte klimaeffekt ved at påvirke solindstrålingen i atmosfæren samt ved fx at gøre sne- og isoverflader mørkere.

Den 7. marts 2026 og i dagene derefter blev der registreret blodregn over store dele af Danmark. Vinden kom fra syd, og beregninger med transportmodeller fra den Europæiske tjeneste Copernicus /CAMS (et jord- og klima-observationsprogram startet af Den Europæiske Union) bekræftede transporten af ørkenstøv med vinden til Danmark fra Sahara. I de europæiske lande tættest på Afrika var niveauerne af støv i luften i disse dage så høje, at de bidrog til forringet luftkvalitet pga. højere niveauer af partikler i luften.

Støv udgør samlet set den næststørste kilde til partikler i atmosfæren; den største kilde er frigivelse af partikler med havsprøjt fra oceanerne.

Sahara er en ørken i et tørt og vegetationsfattigt område i Nordafrika. Støvet fra Sahara består af mineralholdige partikler, som kan løftes op i atmosfæren af vind og turbulens (transport) og transporteres over store afstande med varme luftmasser fra syd og sydvest. Når blodregn forekommer i Danmark, skyldes det, at vejrsystemer fører disse luftmasser nordpå mod Danmark. Disse situationer, hvor der forekommer blodregn over Danmark, kan optræde på alle tider af året, men det mest almindeligt er, at det sker i foråret eller om sommeren. Når støvet bæres ind over Danmark, kan det give diset atmosfære, og støvets filtrering af sollyset kan bl.a. give de omtalte meget smukke solnedgange.

Klimaforandringer forventes i fremtiden at føre til højere temperaturer og mindre nedbør i Nordafrika, hvilket vil skabe flere tørre områder. Dermed vil mængden af støv i luften vil stige, hvilket kan føre til endnu kraftigere episoder med frigivelse af støv til atmosfæren. Samtidig forventes egentlige støvstorme at blive sjældnere, men kraftigere. Det sidste forventes også at gælde for episoder med blodregn; dvs. episoderne bliver sjældnere, men til gengæld også kraftigere, når de forekommer. Med kraftigere storme løftes de fine støv- og sandpartikler højere op i atmosfæren, og dermed kan de transporteres over større afstande gennem atmosfæren.

Regn er meget effektivt til at fjerne partikler fra atmosfæren (se afsætning). Blodregn opstår således, når regndråber falder gennem luftlag med fine partikler af støv og sand fra Sahara, og regndråberne optager disse partikler. Regndråberne fører herefter partiklerne med sig ned til jordoverfladen, hvor de støv- og sandholdige partikler afsættes som et ofte tydeligt rødligt eller brunligt lag.

Det rødlige eller brunlige lag kan være særlig tydeligt på blanke overflader; det kan fx være på overfladen af en bil. Denne rødlige eller brunlige farvning af overfladen skyldes, at de afsatte støv- og sandpartikler har et højt indhold af jernholdige mineraler; mineraler, som har den rødlige eller brunlige farve, der er karakteristisk for blodregn.

De fine partikler med støv og sand fra Sahara dannes af vindens og vejrets slid på ørkenoverflader; dette kaldes også erosion.

En række videnskabelige studier har vist, at indholdet af jern, men også partikelstørrelsen, falder med afstanden til Sahara. Studier har således vist et indhold på omkring 11 % jern i prøver fra Pyrenæerne, mens tilsvarende prøver længere mod nord i de Schweiziske Alper kun viste et jernindhold på ca. 2 %. Forskellen skyldes, at de største partikler, på grund af tyngdekraften, afsættes hurtigt, mens mindre og lettere partikler kan transporteres længere (se afsætning).

De fine støv- og sandpartikler indeholder en række mineraler, som har forskellige effekter på både økosystemer og atmosfære. Jern er et næringsstof, og det kan derfor fungere som gødning for vegetation i områder langt fra Sahara. Disse partikler kan være et vigtigt bidrag til næringsstoffer i marine økosystemer, og det har været vist, at de tilmed kan tilføre næring til områder så langt væk som Amazonas. Partikler har desuden en direkte klimaeffekt ved at reflektere sollys og derigennem påvirke solindstrålingen. Til gengæld er disse støv- og sandpartikler fra Sahara ikke gode til at optage vanddamp (de er hydrofobe), og de har derfor ikke en indirekte klimaeffekt som kondensationskim for skydannelse og efterfølgende påvirkning af solindstrålingen (klimaeffekt).

Mere specifikt udgør aluminosilikater omkring 90 % af støvets masse (vægt). De findes i form af forbindelser som illite, kaolinit, montmorillonit, hematit, goethit og kvarts, mens de resterende ca. 10 % overvejende udgøres af forbindelserne calcit og gips. Det er især jernoxiderne hematit og goethit, som giver støvet dets rødlige farve.

Blodregn er forekommet mange gange i Danmark; i den senere tid bl.a. i marts, april og september 2025 og igen i marts 2026. Typisk optræder blodregn et par gange om året i Danmark. Der kan være store lokale forskelle i forhold til, hvor meget ørkenstøv, som afsættes under blodregn. Bornholm er fx kendt som solskinsøen, og den mindre nedbør over Bornholm betyder, at øen ofte går fri, også selv om resten af landet oplever blodregn.

• luftforurening
• helbredseffekter (af luftforurening)
• introduktion til partikler
• partikler – størrelse, form og sammensætning
• afsætning (af luftforurening)
• primær luftforurening
• primære partikler
• udledning (af luftforurening)
• støv