bongo (antilope)

Bongoen tilhører de spiralhornede antiloper (stammen Tragelaphini), som er nærmere beslægtet med okserne end med andre antiloper.

Bongoen er en af de største antiloper og overgås i vægt kun af de to elander. Hannerne vejer 240-405 kg, mens hunnerne har en vægt på 210-276 kg. Skulderhøjden ligger på 110-130 cm. Begge køn har lyreformede, snoede horn, men de er kraftigst hos hannerne. Hornene bliver 60-100 cm lange. Dermed er bongoen undtagelsen for reglen om, at skovantiloper er små og har korte horn.

Som tilpasning til at leve i skov minder bongoens kropsbygning om de meget mindre dykkerantilopers. Den har relativt korte ben sammenlignet med andre spiralhornede antiloper, en robust krop og længere bagben end forben, hvilket giver en kileformet kropsform. Alt dette gør bongoen velegnet til at mase sig igennem tæt buskads, fx hvis den flygter fra en fjende.

Den har en smuk rødbrun pels dekoreret med 9-15 markante, hvide "kransekagestriber" samt hvide tegninger på hoved, hals, bryst og ben. Striberne menes at give kamuflage inde i skoven, men spiller givetvis også en rolle i bongoens kommunikation.

Også bongoens sanser er tilpasset et liv i tæt skov, hvor det kan være svært at se fjender på lang afstand, og andre sanser end synet derfor bliver ekstra vigtige. Den har således exceptionelt store ører og en veludviklet lugtesans.

Bongoens primære udbredelse er i lavlandsregnskov i Vest- og Centralafrika, men der findes også bestande i fem små områder med bjergskov i 2.100-3.000 meters højde i det centrale Kenya.

Føden består især af friske blade, men bongoen æder også frisk græs i regntiden samt urter, frugter og blomster. Man har observeret bongoen stikke hovedet under vandet i en dam for at æde alger. I Sudan har man registreret over 100 plantearter på bongoens menu.

Bongoer besøger tit sliksteder (på engelsk mineral licks), hvor de indtager ler og vand med et højt indhold af natrium og andre vigtige mineraler, som de mangler i deres plantekost. Muligvis kan leret også hjælpe med at neutralisere plantegifte i føden. I åbningerne omkring slikstederne finder bongoen også vigtig føde i form af græs og urter, som ikke vokser inde i den lukkede skov.

Bongoen er sky og mest aktiv om aftenen, natten og tidligt om morgenen. Hunnerne og deres unger lever i flokke, der i størrelse kan variere fra 2-50 individer. I tæt lavlandsregnskov lader flokkene til at være mindre. Hanner færdes ofte alene, men kan især i parringstiden følge hunnerne. De største forsamlinger af bongoer ses typisk omkring sliksteder, hvor de også kan være fremme i dagtimerne.

De voksne hanner slås sjældent. I stedet etablerer de en rangorden gennem ritualiseret poseren side mod side.

Hunnen går drægtig i godt ni måneder. Hun får en enkelt unge ad gangen. Ved fødslen vejer ungen ca. 20 kg. De første 1-2 måneder efter fødslen gemmer hunnen ungen, men herefter slutter hunnen og ungen sig til en flok.

Bongoen kan leve op til 25 år i fangenskab.

• antiloper
• spiralhornede antiloper