By- og landzone er en inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner. Inddelingen blev indført i 1970 og skal sikre et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt udbud af offentlig service, en bevarelse af landbrugsjorden og en beskyttelse af det åbne land.
Beskyttelsen af landbrugsjorden går helt tilbage til 1700-tallet og blev oprindelig sikret gennem landbrugspligt.
Helårsanvendelse af boliger må ikke finde sted i sommerhusområder, medmindre man er pensionist og har ejet huset i mindst et år.
Udstykning og bebyggelse til andet formål end landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv i landzoneområder forudsætter en særlig landzonetilladelse fra kommunen. Genopførsel af nedbrændte ejendomme kræver ligeledes landzonetilladelse, som dog fast gives.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.