Elektronmikroskopi er mikroskopisk undersøgelse, hvor elektroner anvendes som "lyskilde". Præparatet, der skal undersøges, skal fremstilles ved hjælp af en særlig teknik og kan bestå af vævsstykker eller andet prøvemateriale. Præparatet bombarderes med en strøm af elektroner, og det billede, man ser, vil være et skyggebillede i gråtoner. Det kan være forstørret mange tusinde gange.
Fordi elektronmikroskopet muliggør en forstørrelse langt over, hvad et almindeligt lysmikroskop kan, bruges det til undersøgelse af finere detaljer i celler og væv samt til undersøgelse af virus og bakterier. Ved almindelig mikroskopi (lysmikroskopi) sender man lys gennem eller på det, man vil undersøge, og ser i mikroskopet et billede, der kan indeholde alle spektrets farver. Forstørrelsesgraden er begrænset til et par hundrede gange.
Elektronmikroskopi kan udføres ved hjælp af forskellige teknikker til fremstilling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.