Flertalsregeringer er ikke almindelige i Danmark. Kun fem ud af 33 regeringer siden 1945 har været flertalsregeringer. Den seneste var Mette Frederiksen II, hvor Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne dannede regering.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads i 2022.
Af /Ritzau Scanpix.

En flertalsregering er en regering, der består af partier (ét eller flere), der tilsammen kontrollerer et flertal af pladserne i parlamentet, dvs. i Danmark Folketinget.

Mindretalsregeringer er det mest almindelige i Danmark. Siden begyndelsen af 1970'erne har der kun sjældent været en flertalsregering, men SVM-regeringen, som tiltrådte efter folketingsvalget i 2022, var for en gangs skyld en flertalsregering.

Få flertalsregeringer i Danmark

Der er flere grunde til, at Danmark har haft færre flertalsregeringer end de fleste andre lande.

Én vigtig grund er valgsystemet, idet forholdstalsvalg har en tilbøjelighed til at brede pladserne i parlamentet ud på flere partier end flertalsvalg, og at det i lande med forholdstalsvalg – og derfor en højere grad af fraktionalisering i parlamentet – nogle gange kan være vanskeligt at finde frem til en koalition af partier, der vil og kan arbejde sammen. Derfor tager regeringsdannelsen i lande med forholdstalsvalg som regel længere tid end i lande med flertalsvalg (Belgien og Holland er her gode eksempler).

Hertil kommer, at Danmark praktiserer såkaldt negativ parlamentarisme, hvilket betyder, at det er tilstrækkeligt for en regering, at den ikke har et flertal imod sig i parlamentet. Det kan give betydeligt manøvrerum for en regering, der ikke kontrollerer et flertal af mandaterne og som heller ikke ved sin dannelse nødvendigvis havde tilslutning fra et flertal i parlamentet. En mindretalsregering kan således fra sag til sag arbejde sammen med et eller flere af de andre partier og på den måde klare sig igennem.

Oversigt over danske flertalsregeringer

Regeringen Mette Frederiksen II (2022-2026)

Efter folketingsvalget i 2022 dannede den siddende statsminister Mette Frederiksen (S) en midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Partierne havde tilsammen 89 mandater og blev sikret af de fire nordatlantiske mandater. SVM-regeringen blev dermed den første flertalsregering siden 1993.

Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994)

Poul Nyrup Rasmussen (S) kom til regeringsmagten uden et valg, da den foregående regering under Poul Schlüter gik af i januar 1993 grundet Tamilsagen. Poul Nyrup Rasmussens regering kom til at bestå af Socialdemokratiet, Centrum Demokraterne, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti. Partierne havde tilsammen 89 mandater og var sikret af de fire nordatlantiske mandater.

Regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971)

Efter folketingsvalget i 1968 dannede Hilmar Baunsgaard (B) en regering bestående af Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Partierne havde tilsammen et solidt flertal med 98 mandater.

Regeringen Viggo Kampmann I (1960)

Efter den siddende statsminister H.C. Hansens (S) død den 19. februar 1960 overtog Viggo Kampmann (S) statsministerposten. Han fortsatte flertalsregeringen bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund, der var blevet dannet efter valget i 1957, indtil han udskrev valg den 4. oktober 1960.

Regeringen H.C. Hansen II (1957-1960)

Efter valget i 1957 dannede den siddende statsminister H.C. Hansen (S) den såkaldte trekantsregering bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund. Partierne havde tilsammen 93 mandater.

Modellen med faste støttepartier

Af og til ser man også en form for samarbejde mellem en mindretalsregering og et støtteparti, der er så fasttømret og velreguleret, at man næsten kan tale om en flertalsregering. I Sverige er de fire Tidö-partiers samarbejde siden 2022 af denne karakter.

Det understreger, at opdelingen af regeringer i flertals- og mindretalsregeringer nok er nyttig og relevant, men også kan dække over mere komplicerede nuancer og konstruktioner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig