fordelingsetik

De fordelingsetiske problemer antager forskellige former fra det landspolitiske niveau til enkeltpatientens. På vejen ned gennem systemet er der til- og fravalg af sengepladser, operationsstuer og scannere, men i det konkrete arbejde bliver afgørelserne i stigende grad påvirket af mødet med berørte patientgrupper og enkeltpatienter. Nærhedsetikken er central for omsorgsfagene. Medmennesket foran dig er simpelthen vigtigere. Det driver en stor del af ydelsen. Men samtidigt har de sundhedsprofessionelle også en arbejdsdag og må prøve at bruge deres tid og opmærksomhed, hvor der er størst behov og det kan gøre størst nytte.

Det offentlige sundhedsvæsen har aldrig kunnet dække alle behov og udnytte alle behandlingsmuligheder. Der er fx kriterier for hospitalsindlæggelse og operationer, og der er ventelister. Forvaltningen af fordelingsetikken var overladt til læger og andre sundhedsprofessionelle indenfor de rammer, der var.

For at begrænse det subjektive og tilfældige i disse til- og fravalg bliver der lavet pleje- og behandlingsstandarder, og der er også et øget journalføringskrav. En aktuel debat drejer sig om, om kravene er blevet overdrevet.

Fordelingsetikken i samfund, med et dækkende offentligt sundhedsvæsen som det danske, hviler på et ligheds- og retfærdighedsprincip, der tilstræber en ligelig opfyldelse af identiske sundhedsbehov hos den enkelte borger. Befolkningen har også en forventning om, at alle alvorlige sygdoms- og ulykkestilfælde behandles for offentlige midler; eller med andre ord, at fordelingsetiske skævheder kun accepteres på områder som fx briller, tandlægebehandling og ikke-livsvigtige lægemidler.

Triage er det klassiske medicinske eksempel på fordelingsetik. Det bruges, når et lille antal sundhedsprofessionelle skal gøre mest mulig nytte i en ulykkessituation med mange tilskadekomne. Formålet er at samle kræfterne om de personer, hvor den mulige hjælp kan gøre den største forskel. Det etiske princip, der ligger bag dette, er utilitarisme, hvor det handler om at gøre så meget godt som muligt med de midler, der er.

Dem der er for hårdt skadede vælges fra, fordi der alligevel ikke ville være muligheder for at gennemføre den nødvendige behandling. Dem, der er så lidt skadede, at de ikke er truede på liv eller førlighed vælges fra, fordi det kan vente.

• prioritering i sundhedsvæsenet
• medicinsk etik
• etik