En forvaltningsdomstol er en specialdomstol for tvister mellem forvaltningen og borgerne. Den danske stat har ingen forvaltningsdomstol.

I de fleste vesteuropæiske stater findes to sideordnede domstolssystemer: Almindelige domstole, der behandler straffesager og afgør tvister mellem borgerne, og forvaltningsdomstole, der afgør tvister mellem forvaltningen og borgerne. Forvaltningsdomstolenes dommere er som de almindelige domstoles uafhængige, men de rekrutteres fra kredse, der er fortrolige med forvaltningsforhold. Processen for forvaltningsdomstole præges endvidere af større indsats fra domstolen end sædvanligt ved de almindelige domstole.

I Danmark, Norge og Storbritannien findes ingen forvaltningsdomstole; tvister mellem forvaltningen og borgerne afgøres af de almindelige domstole. Den danske Grundlovs § 63, stk. 2, bestemmer, at forvaltningsretlige tvister ved lov kan henlægges til forvaltningsdomstole, men lovgivningsmagten har ikke gjort brug af denne mulighed. Hvis der oprettes forvaltningsdomstole, skal deres afgørelser "kunne prøves ved rigets øverste domstol", dvs. Højesteret. Dette hindrer indførelse af to sideordnede domstolssystemer.

I Danmark udfylder uafhængige råd og nævn som klageinstans på mange måder samme funktion som forvaltningsdomstole.

Læs mere i Lex

Kommentarer (5)

skrev Jürgen Beyer

Hvorfor hindrer prøvningen ved Højesteret indførelsen af forvaltningsdomstole? Estland har to forvaltningsdomstole i første instans. Anden instans for alle retssager er landsretterne og tredje instans højesteret. Et lignende arrangement i Danmark ville ikke være i strid med den danske grundlovs § 63, stk. 2.

Jeg er ikke jurist, men at dømme fra avisomtalen synes det estiske system at fungere udmærket. Borgerne ved, at de nemt kan få efterprøvet forvaltningens afgørelser og gør derfor brug af systemet, mens embedsmændene ved, at forvaltningsdomstolene kan komme efter dem. I Danmark ved embedsmændene derimod, at borgerne aldrig vinder mod det offentlige i retssager, og det forklarer, hvordan forvaltningen i praksis desværre ofte fungerer.

svarede Ole Terkelsen

Kære Jürgen

Der står ikke i artiklen, at grundloven er til hinder for indførelse af forvaltningsdomstole. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af § 63, stk. 2, at der kan oprettes forvaltningsdomstole.

Der står derimod i artiklen, at kravet om mulighed for at indbringe sager for Højesteret "hindrer indførelse af to sideordnede domstolssystemer." (sådan som det kendes i visse andre lande).

Artiklen forholder sig ikke til, om der af lovgivningsmagten bør indføres forvaltningsdomstole. Det er som bekendt omdiskuteret både blandt jurister og politikere.

Vh
Ole

skrev Jürgen Beyer

Undskyld, at jeg udtrykte mig upræcist. Jeg kan ikke se, at grundlovens § 63, stk. 2, hindrer indførelsen af et system som i Estland, hvor man har selvstændige forvaltningsdomstole i første instans, og hvor deres sager i 2. og 3. instans behandles af landsretterne og just højesteret, som det kræves i § 63, stk. 2.

svarede Ole Terkelsen

Pointen er, at der ikke kan indføres f.eks. en svensk, tysk eller fransk ordning med parallelle (sideordnede) domstolssystemer. Vil du læse mere om baggrunden for § 63, stk. 2, herunder indføjelsen af den omtalte passus om, at afgørelser fra eventuelle forvaltningsdomstole skal "kunne prøves ved rigets højeste domstol", kan du bl.a. se Frederik Waages bidrag "Poul Andersens forvaltningsdomstole" i Rasmus Grøndved Nielsen, Poul Andersen, forvaltningsretten og retsvidenskaben, 2024, s. 79 ff. (bl.a. s. 94 ff.). Bogen er efter aftale med forlaget tilgængelig her: https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/festskrifter/Groenved_Nielsen_Poul_Andersen_Forvaltningsretten_og_retsvidenskaben_1_udgave_2024.pdf

skrev Jürgen Beyer

Tak for henvisningen til Waages artikel. De estiske forvaltningsdomstole synes at svare til det forslag, som hos Waage nævnes på s. 96 ved note 39. Om det estiske system se https://www.riigikohus.ee/en/estonian-court-system (versionen på estisk er naturligvis udførligere). Det burde kunne indføres i Danmark uden grundlovsændring.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig