Kammervinklen er den vinkel, der dannes mellem hornhinden (cornea) fortil og regnbuehinden (iris) bagtil i øjets forkammer (camera anterior bulbi).

Faktaboks

Også kendt som

angulus iridocornealis

Kammervinklen skal normalt være åben, så kammervandet kan drænes gennem trabekelværket til den ringformede Schlemms kanal, hvor væsken kan ledes til blodbanen. Hos nogle kan kammervinklen være snæver og disponere for en type grøn stær, som kaldes vinkelblokglaukom.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig