Krimtatarisk er et sprog, der tales på Krimhalvøen, hvor kiptjakiske tatarer slog sig ned omkring begyndelsen af 1000-tallet. Sproget tales af ca. 500.000 mennesker, hovedsagelig krimtatarer på Krimhalvøen i Ukraine, hvor det er officielt sprog, men også i Usbekistan, Rusland og Tyrkiet. Desuden tales det i Rumænien, hvor det er anerkendt som minoritetssprog.
på krimtatarisk qırımtatarca ’krimtatarisk’ og qırımtatar tili ’det krimtatariske sprog’
Turkotatariske folk som kumanerne og petjenergerne erobrerede Krimhalvøen under Mongolerriget i 1200-tallet. Efter riget blev svækket, blev Den Gyldne Horde grundlagt i 1220’erne. I 1441 blev Krim-khanatet grundlagt, og i 1475 blev Krimkhanatet til en vasalstat under Osmannerriget. Osmannerne fik direkte kontrol over de sydlige kyster på halvøen. Den brogede tyrkiske herkomst gør, at selvom krimtatarisk slægtskabsmæssigt klassificeres som et østtyrkisk sprog, har sproget mange fællestræk med de vesttyrkiske sprog. Krimtatarisk opfattes derfor som en bro mellem de østtyrkiske og vesttyrkiske sprog, som ellers har mange forskelle.
Mellem 1883 og 1918 udgav Ismail Gasprinsky (1851–1914) den første krimtatariske avis, Terciman. Avisens sprog blev baseret på osmannisk-tyrkisk, men suppleret med krimtatariske og andre fælles tyrkiske ord, så avisen kunne forstås blandt de tyrkiske folk på tværs af Osmannerriget og Det Russiske Kejserrige. Tercimans motto var Dilde, fikirde, işte birlik! (Enhed i sprog, tanke og handling!). Terciman anses derfor som et af de første pantyrkiske initiativer i historien.
Frem til 1928 blev krimtatarisk skrevet med arabisk skrift, og mellem 1928 til 1938 anvendte det latinske alfabet. I 1938 blev det kyrilliske alfabet indført, og det blev brugt i resten af Sovjetperioden.
I 1990’erne gik man endelig tilbage til at skrive sproget med latinske bogstaver, idet den Krimtatariske Nationale Forsamling vedtog at skifte til en variant, som lå op ad det alfabet, der anvendes i Tyrkiet, dog med to tilføjelser af specielle bogstaver som den klusile Q og nasale Ñ. Krimtatarisk har et kompliceret skriftsprog, da sproget er påvirket af forskellige tyrkiske sprog og dialekter på halvøen.
Krimtatarisk på selve Krimhalvøen kan opdeles i tre dialekter:
Krimtjakisk tilhører den centrale dialekt og blev talt af en jødisk minoritetsgruppe på Krimhalvøen, som stort set blev massakreret under 2. Verdenskrig af nazisterne. Derfor er krimtjakisk truet som dialekt.
Grækere på Krimhalvøen har enten bevaret det græske sprog eller omfavnet krimtatarisk som modersmål. Dialekten hos den sidste gruppe kaldes urumsk (egentlig 'romersk', jf. folkebetegnelsen romæere om de byzantinske grækere og det nygræske ord romiosyni 'folkelig græskhed'). Grækerne blev tvangsflyttet nord for Det Azovske Hav efter 1750’erne, hvilket førte til, at de med tiden blev assimileret.
Urtyrkisk *y- (der står for en j-lyd) i begyndelsen af ord er generelt bevaret på krimtatarisk, men er i nogle ord blevet til *c- (dvs. en dj-lyd). For eksempel bliver yurt til curt. Denne vekslen afspejler påvirkningen fra de forskellige tyrkiske sprog, hvor vesttyrkiske ord har *y- som begyndelsesbogstav, mens østtyrkiske (kiptjakiske) ord har begyndelsesbogstavet *c-. På krimtatarisk kan sådanne forskelle både afhænge af dialekten og af, hvorvidt ordets oprindelse er vest- eller østtyrkisk.
Lyden *h- forsvinder på krimtatarisk i låneord fra arabisk og persisk. Fx eksempel bliver hareket ’bevægelse’, der kommer fra arabisk ḥarakāt, til krimtatarisk areket.
Sammenlignet med tyrkisk er der næsten ingen vokalharmoni med rundede vokaler på krimtatarisk. På tyrkisk hedder ’vores ansigt’ yüzümüz, mens det på krimtatarisk hedder yúzúmiz.
Ukraine vandt Eurovision Song Contest i 2016 med sangen '1944', fremført af den ukrainske sangerinde Jamala, som på sin fars side har krimtatariske rødder. Sangen blev den første vindersang, der indeholdt tekst på et egentligt minoritetssprog, krimtatarisk, som ikke er et officielt statssprog.
Sangen skabte debat om politiske budskaber i Eurovision Song Contest og blev mødt med kritik fra Rusland, da landet i 2014 havde annekteret Krimhalvøen. Sangen omhandler deportationen af krimtatarerne i 1940’erne under Stalin. Den er hovedsageligt sunget på engelsk, men indeholder i omkvædet to verslinjer fra den krimtatariske folkesang Ey Güzel Qırım ('Åh, smukke Krim'), dog i ombyttet rækkefølge: “Yaşlığıma toyalmadım. Men bu yerde yaşalmadım.” ('Jeg kunne ikke nyde min ungdom. Jeg kunne ikke leve på dette sted.').
Efter Ruslands ulovlige invasion og annektering af Krim i 2014 har Ukraine iværksat en række tiltag, der styrker anerkendelsen og beskyttelsen af krimtatarisk. I forbindelse med en lov fra 2021 blev krimtatarisk officielt anerkendt og beskyttet som et sprog tilhørende et oprindeligt folk i Ukraine.
På det besatte Krim har krimtatarisk formelt bevaret sin status som et af halvøens tre officielle sprog sammen med russisk og ukrainsk. Den offentlige brug af krimtatarisk er imidlertid stærkt begrænset som følge af russiske myndigheders politik, mens russisk dominerer inden for administration, uddannelse og medier.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.