Landsfogederne var de øverste embedsmænd i det koloniale Grønland fra 1925 til 1950. Embedet blev indført i forbindelse med loven om Grønlands Styrelse og to landsfogeder erstattede herved de to inspektører, som havde været de øverste embedsmænd siden 1782.
De to tidligere inspektorater, Nordgrønland og Sydgrønland, blev nu kaldt for landsdele med hver deres landsfoged. De havde fortsat hovedsæde i hhv. Qeqertarsuaq og Nuuk.
Mens inspektørerne havde været købmænd, som hørte under Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), var landsfogederne uddannede jurister, som var direkte ansat af Grønlands Styrelse.
Landsfogedernes opgaver omfattede tilsyn med kolonihandelen og sundhedsvæsenet. De var øverste politimyndighed og fungerede som dommere, notarer og skifteforvaltere. Derudover var de tilsynsførende med de grønlandske kommuneråd. Landsfogeden var desuden formand for Grønlands Landsråd i sin landsdel.
Da forbindelsen mellem Grønland og Danmark brød sammen under Anden Verdenskrig, varetog landsfogederne de facto ledelsen af landet uden kontrol fra det besatte Danmark. Omstændighederne gjorde at begge landsdele fra 1941 til 1947 blev forvaltet i personalunion og landsrådene afholdte flere fællesmøder.
Med reformerne efter Grønlandskommissionen af 1948 blev Grønlands Styrelse nedlagt, begge landsdele lagt sammen og landsfogedsembedet erstattet af én landshøvding i 1950.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.