Medicinsk antropologi er studiet af sygdom og behandling i en social og kulturel kontekst. Den medicinske antropologi undersøger, hvordan mennesker forstår og håndterer sundhed og sygdom på tværs af kulturer og institutioner. Medicinsk antropologi er en specialisering inden for antropologien, men er ikke et selvstændigt fag.

Faktaboks

Også kendt som

sundhedsantropologi

Fagets udvikling

I 1960'erne lagdes grunden til medicinsk antropologi i etnografiske beskrivelser af sygdomskategorier (kulturbundne syndromer) og studier af rituel helbredelse og shamanisme. Tidligere havde dette været en integreret del af antropologiske studier af religiøse og moralske forhold, og af studier af menneskets biologiske udvikling i samspil med dets omgivelser (fysisk antropologi).

Udviklingen i 1990'erne

I 1990'erne rettede forskningen sig medicinske systemer i forskellige kulturer (etnomedicin), såvel som mod konventionel medicin (biomedicin) og mod folkemedicin og alternativ medicin. Studierne kunne dreje sig om sygdomsopfattelser, behandlingsmetoder og forskellige medicinske systemers sameksistens (medicinsk pluralisme).

Nutidig medicinsk antropologi

Den medicinske antropologi kan i dag både have et anvendelsesorienteret eller forskningsmæssigt sigte og inkluderer blandt andet studier af forståelser af bl.a.:

Teoretisk inddrages eksempelvis fænomenologiske perspektiver, studier af magt, og teknologiers betydning, og metodisk trækkes på blandt andet på etnografi, kvalitative studier og STS-tilgange.

Meget medicinsk antropologi er i dag tværfaglig og skaber viden i samspil med medicinske, sociologiske, geografiske, epidemiologiske eller andre videnskabelige retninger.

Medicinsk antropologisk forskning i Danmark

I Danmark er der udført medicinsk antropologisk forskning siden 1980'erne, bl.a. om epidemiske sygdomme i det globale syd (fx mæslinger og aids), patienters møde med sundhedsvæsenet, patient-behandler-kommunikation og alternativ behandling. Ofte studeres medicinske antropologiske problemstillinger i samspil med samfundsudviklingen, eksempelvis brugen og betydningen af AI i sundhedsvæsenet, håndtering og -forebyggelse af epidemier, bæredygtig omstilling og humanitære katastrofer.

Medicinske antropologer undersøger således, hvordan sundheden hos individer, sociale grupper og større samfund samt miljøet påvirkes af samspillet mellem mennesker og andre arter, kulturelle normer og sociale institutioner, mikro- og makropolitiske forhold samt globaliseringens kræfter, sådan som disse kommer til udtryk i lokale sammenhænge.

Uddannelse i medicinsk antropologi

Antropologer kan specialisere sig indenfor medicinsk antropologi under studiet, eller efter studiet gennem arbejde eller forskning inden for sundhedsområdet.

Det er muligt for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og mindst to års arbejdserfaring, at tage en master i sundhedsantropologi på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet.

Beslægtede uddannelser er Tværvidenskabelige Sundhedsstudier på Roskilde Universitet, Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig