mykotoksiner

De hyppigste svampearter der danner mykotoksiner i fødevarer (særligt korn, frø, nødder og frugt) er Aspergillus, Penicillium og Fusarium. Eksempler på mykotoksiner fra disse svampearter er aflatoksiner, citrinin, patulin, ochratoksin A og trichothecener. Svampeslægten Claviceps forårsager svampesygdom meldrøje på afgrøder.

Mugsvampe kan forekomme både under plantevæksten, under eller efter høsten, under lagring af afgrøder eller af forarbejdede fødevarer særligt ved varmt og fugtigt miljø. Flere mykotoksiner kan tåle kogning og kan findes i mælk, æg eller kød fra dyr, der har spist forurenet foder.

Andre svampearter som kan danne mykotoksiner og findes både i ydre miljøet og indendørs ved fugtige byggematerialer fra vandskader i boliger er fx Alternaria, Phoma, Stachybotrus og Trichoderma. Arterne Aspergillus og Penicillium findes dog også ofte i forbindelse med vandskader i boliger.

For mykotoksiner gælder det generelt, at de typisk ikke har nogen akut skadelig virkning, men kan medføre sundhedsskadelige effekter efter længere tids udsættelse ved indtagelse af forurenede fødevarer. Mykotoksiner har som regel langt flere skadelige effekter hos dyr end hos mennesker, herunder dødsfald efter indtagelse af stor mængde af forurenet foder, korn eller græs.

Aflatoksiner kan medføre leverkræft og skade fosterudvikling. Citrinin og ochratoksin A er kendt for at kunne give nyreskader, herunder kræft. Fusariumtoksiner har hormonforstyrrende effekt og kan påvirke immunsystemet og fosterudvikling.

Indånding af mykotoksiner fra fugtige byggematerialer i boliger gennem længere tid kan medføre indeklimasymptomer som irritation af slimhinderne i øjnene, næsen og svælget, hovedpine og træthed. Disse symptomer forsvinder som regel efter udsættelsen for skimmelsvampe ophører. Personer med luftvejssygdomme som astma er mere sårbare. I sjældne tilfælde kan man udvikle allergi overfor skimmelsvampe.

Først med opdagelsen af det stærkt kræftfremkaldende aflatoksin i begyndelsen af 1960'erne blev man opmærksom på faren ved visse skimmelsvampes toksindannelse.

Alle mugsvampe er afhængige af fugtighed for at vokse. De repræsenterer derfor størst problem i landbruget i fugtige somre, hvorfor tilstrækkeligt tørring og korrekt lagring af afgrøder er vigtigt for at undgå vækst af skimmelsvampe.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (tidligere Fødevarestyrelsen) udfører kontrol af en række fødevarer for at undgå forurening med mykotoksiner. Flere lande har grænseværdier for indhold af mykotoksiner i dyrefoder og fødevarer.

Det forskes i udvikling af kornsorter, der er modstandsdygtige mod skimmelsvampe, og sprøjtning med svampedræbende midler kan være nødvendig særligt for en række afgrøder.

• giftstof
• skimmelsvampe
• agaritin
• mykotoksikose (kvæg)
• svampeinfektioner
• aspergillose
• afgrøde
• toksikologi

• Mykotoksiner, Fødevarestyrelsen