Portugisisk, iberoromansk sprog, modersmål for i alt ca. 215 mio., hvoraf ca. 10 mio. i Portugal og ca. 203 mio. i Brasilien (2023), og officielt sprog i Angola, Mozambique, Guinea-Bissau, Kap Verde og São Tomé og Príncipe samt Østtimor og dermed blandt verdens mest udbredte sprog. Portugisisk er nærmest beslægtet med galicisk, som tales nord for Portugal, mens forholdet til spansk er omtrent som dansk til svensk, idet umiddelbar kommunikation ofte er mulig, hvad der i nogen grad også gælder italiensk. Ved udvandring er portugisisk udbredt til bl.a. Frankrig, Tyskland, USA, Canada, Venezuela og Sydafrika samt til tidligere kolonier som Goa og Macao. Portugisisk har tillige dannet grundlag for flere kreolsprog i bl.a. Afrika og SØ-Asien.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.