Italien er ifølge sin forfatning en verdslig stat, hvor alle religioner er ligestillede. Den i enhver henseende dominerende religion er imidlertid romerskkatolsk kristendom, som 71,1 % af befolkningen bekender sig til.

15,3 % af italienerne betegner sig selv som praktiserende katolikker, 34,9 % deltager kun lejlighedsvis i kirkelige aktiviteter, og 20,9 % beskriver sig selv som "ikke-praktiserende katolikker". Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af socialforskningsinstituttet Censis for den italienske kirke i 2024.

Der er stor forskel på, hvordan italienernes religiøsitet ytrer sig i forskellige dele af landet og i forskellige befolkningsgrupper. Religionen og kirken står stærkere i Syd- og Mellemitalien og på Sicilien og Sardinien end i Norditalien, og stærkere i Nordøstitalien end i de nordvestlige dele af landet. Ældre italienere er generelt mere religiøse end unge. Generelt er antallet af døbte vigende, og antallet af borgerlige vielser har overhalet antallet af kirkebryllupper.

Selvom religiøsiteten er vigende i Italien, står den katolske kirke stadig stærkt, og katolicismen er sammen med sproget blandt de vigtigste elementer i det nationale fællesskab. Kirken, den katolske religion og den katolske kultur er til stede overalt i Italien. Den katolske kirke er universel, og efter Det 2. Vatikankoncil er verdenskirkens ledelse blevet stedse mere internationaliseret, men uanset hvor i verden paven kommer fra, er han Roms biskop og Italiens primas.

Sogne og gejstlighed

Den italienske katolske kirke er (2025) inddelt i 226 bispedømmer og 25.474 sogne. Kirken ledes af bispekonferencen Conferenza Episcopale Italiana. Siden 2022 har CEI's formand været Bolognas ærkebiskop, kardinal Matteo Maria Zuppi (f. 1955).

Italiens katolske gejstlighed tæller 25.477 verdenspræster, 10.967 ordenspræster (præster, som er medlemmer af en religiøs orden) og 4.891 permanente diakoner.

Fra Lateranforliget til 1984

Med Lateranforliget af 1929 anerkendte pave Pius 11. staten Italien, som på sin side anerkendte en Vatikanstat med så meget territorium, som var nødvendigt for at sikre pavestolens folkeretlige suverænitet. Benito Mussolinis regering gjorde katolicismen til statsreligion og gav den katolske kirke afgørende indflydelse på bl.a. skole-, familie- og morallovgivningen. Lateranaftalerne blev optaget i den italienske forfatning i 1947, og kirken havde i 1950'erne og 1960'erne stor indflydelse på italiensk politik og samfundsliv.

Den modernisering af det italienske samfund, der indledtes omkring 1968, medførte en række love, som stred imod kirkens lære, bl.a. ved at lempe reglerne for oplysning om prævention (1971) og ved at åbne mulighed for skilsmisse (1970) og abort (1978). Ved folkeafstemninger i 1974 og 1981 stemte hhv. 59,1% og 67,8% af vælgerne for at bevare skilsmisse- og abortlovene.

Kirken er dog stadig blandt de institutioner, som flest italienere (52,1 %) har tillid til, og 24 % af italienerne går i kirke mindst en gang om ugen (2025).

Stat og kirke efter 1984

I 1984 adskilte en ændring af konkordatet stat og kirke. Religionsundervisningen gives fortsat i offentlige skoler, men er ikke længere obligatorisk. Eleverne skal nu ikke fritages, men tilmeldes af deres forældre, for gymnasiasternes vedkommende af dem selv. 80% tilmeldes, mens kirkegangen er meget lavere. Religionsundervisningen varetages af lærere uddannet ved en af kirkens højere læreanstalter, udnævnt af de kirkelige myndigheder og lønnet af staten. Kirkebryllupper har siden 1984 kun haft civilretlig virkning, hvis ritualet omfatter de formularer, som staten kræver. I 1990 bortfaldt statens støtte til mindre sogne til sikring af en minimumsløn til gejstligheden. Gaver til kirken er fradragsberettigede, og skatteyderne kan desuden vælge, om 0,8% af deres personskat skal gå til den katolske kirke, til et andet anerkendt trossamfund eller til staten til sociale formål.

Den italienske katolske kirke ejer 45.927 bygninger i form af bl.a. kirker, kapeller, skoler, sognehuse, boliger, hospitaler, plejehjem med et samlet areal på 38,6 millioner kvadratmeter og en værdi af over 42 milliarder euro.

Holdninger til religionen

Procent af italienerne ... mener:
15 % Det er meget vigtigt at være kristen for at være en rigtig italiener
18 % Det er ret vigtigt at være kristen for at være en rigtig italiener
22 % Det ikke er særlig vigtigt at være kristen for at være en rigtig italiener
44 %

Det er overhovedet ikke vigtigt at være kristen for at være en rigtig italiener

70 % Religionen fremmer tolerance og gensidig respekt
65 %

Religionen påvirker samfundet positivt

43 % af italienere under 35 år

Religionen påvirker samfundet positivt
55 % af italienere under 35 år Religionen opmuntrer til overtro
35 % af italienere over 50 år Religionen opmuntrer til overtro
12 % Bibelen bør have stor indflydelse på landets love
15 % Bibelen bør have en ret stor indflydelse på landets love
22 % Bibelen bør ikke have for stor indflydelse på landets love
50 % Bibelen bør ikke have nogen som helst indflydelse på landets love
22 %

Det er meget vigtigt, at en national leder deler deres religiøse overbevisning

35 % af syditalienerne Det er meget vigtigt, at en national leder deler deres religiøse overbevisning
15 % af norditalienerne Det er meget vigtigt, at en national leder deler deres religiøse overbevisning
70 % Det er vigtigt, at en leder forsvarer befolkningens religiøse overbevisning

Tilhængere af højrenationale og højrepopulistiske partier som Lega er mere tilbøjelige end tilhængere af venstrefløjspartierne til at mene, at kristendommen er en vigtig del af nationalidentiteten.

Kilde: meningsmåling foretaget af Pew Research Center, april-maj 2024

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig