En saiga ved et vandhul i Stepnoi Sanctuary, Astrakhan Oblast, Rusland.
Saigaen er en nomadisk antilope, der lever på stepper og i halvørkner i Centralasien. Den er letgenkendelig på sin store næse, der fungerer som både "klimaanlæg" og støvfilter.
Saiga tatarica
saiga (engelsk)
Saigaen tilhører de skedehornede hovdyr (familien Bovidae) inden for drøvtyggerne (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).
Opfattelsen af saigaens slægtskab har ændret sig mange gange gennem historien. Ifølge en undersøgelse fra 2021 er saigaen nærmest beslægtet med de egentlige gazeller, hjorteantilope, gerenuk og dibatag.
Hannerne vejer 33-51 kg, mens hunnerne er mindre med en vægt på 21-41 kg. De har en skulderhøjde på 57-79 cm. Det er kun hannen, som har horn. Hornene bliver 28-38 cm lange. Om vinteren får de en usædvanlig tyk pels.
Begge køn har en enorm næse. Den fungerer som et avanceret klimaanlæg, der både kan sænke kropstemperaturen om sommeren og holde på varmen om vinteren. Desuden er næsen et støvfilter, hvilket saigaerne har særlig glæde af på deres lange vandringer over tørre sletter, hvor de sparker skyer af støv op.
Saigaen kan løbe 70-80 km/t.
Saigaen lever på sletter og i halvørkner i Kasakhstan, Mongoliet, Rusland og Usbekistan. Den største bestand findes i Kasakhstan.
Saigaen lever især af græs og urter. Man har registreret ca. forskellige 100 plantearter i dens kost.
Som det er typisk for antiloper, er saigaen en drøvtygger med fire mavekamre.
Saigaer lever i flokke på op til flere tusinde individer. De foretager lange årlige vandringer mellem sommer- og vintergange.
I brunsttiden samler dominerende hanner harem, som normalt indeholder 5-10 hunner, men i særlige tilfælde kan tælle helt op til 40-50 hunner. I denne periode æder haremhannerne ikke og kan tabe 1/3 af deres vægt; det øger efterfølgende deres dødelighed betydeligt.
Saigaen går drægtig i ca. 5 måneder. Den får 1-3 unger pr. kuld, ofte tvillinger.
Sygdomsudbrud har betydet, at saigabestanden har gennemgået voldsomme svingninger. Siden 2010 har fire epidemier ført til massedød blandt saigaerne. Det værste udbrud var i maj 2015, hvor over 200.000 saigaer døde på blot tre uger. For tiden er bestanden dog i fremgang.
En anden trussel mod saigaen er illegal jagt. Særlig efterstræbte er hannernes horn, der bl.a. bruges i traditionel kinesisk medicin.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.