Skriftlig behandling er i retsplejen det modsatte af mundtlighed. Skriftlig behandling af borgerlige retssager og straffesager er undtagelsen i dansk retspleje, der efter Grundloven § 65, stk. 1 som hovedregel er mundtlig. Efter Retsplejeloven kan forberedelse af borgerlige retssager foregå skriftligt, og i ankesager kan retten bestemme, at en borgerlig sag skal behandles skriftligt. Denne behandlingsform anvendes især, når parterne er uenige om et juridisk spørgsmål, som retten kan afgøre, uden at parter eller vidner afgiver forklaring i retten. Visse formalitetsspørgsmål, fx om retten har stedlig og saglig kompetence til at behandle sagen, afgøres ofte på skriftligt grundlag. Kæresager (se retsmidler) behandles som hovedregel skriftligt. I straffesager behandles spørgsmål om tilladelse (admittering) af en anke efter ankefristens udløb, anmodninger om genoptagelse af en straffesag og kæresager som hovedregel skriftligt.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.