Skriftveksling er i borgerlige retssager en del af forberedelsen, hvorved parternes påstande, anbringender, dvs. søgsmålsgrunde og indsigelser, samt skriftlige beviser præsenteres for modparten og retten. Skriftvekslingen består i første instans altid af stævning og svarskrift, medmindre sagsøgte udebliver. Retten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter. Skriftvekslingen har kun betydning som en forberedelse af hovedforhandlingen, og ved sagens afgørelse kan retten kun lægge vægt på det, der fremføres mundtligt under hovedforhandlingen. Såfremt retten under hovedforhandlingen kommer i tvivl om, hvorvidt en part opretholder en påstand eller et anbringende fra skriftvekslingen, kan retten udnytte sin spørgsmålsret til at afklare dette. Som følge af den præklusion, der indtræder ved forberedelsens afslutning, medfører skriftvekslingen en afgrænsning af de spørgsmål, der skal behandles, og parterne er som udgangspunkt bundet heraf, således at andre spørgsmål som hovedregel ikke kan inddrages under hovedforhandlingen. Se også dispositionsmaksime og forhandlingsmaksimen.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.