Socialbedrageri er en form for svig, der begås over for det offentlige for at opnå en uberettiget berigelse. Svigen kan enten bestå i afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at opfylde en oplysningspligt.
I praksis forekommer socialbedrageri som svigagtig fortielse af indtægter, f.eks. arbejdsindtægter opnået gennem sort arbejde. Fortielsen er strafbar, hvis de korrekte oplysninger ville have udelukket eller nedsat udbetaling af en offentlig ydelse, f.eks. kontanthjælp eller dagpenge fra en arbejdsløshedskasse. Der kan også være tale om uberettiget modtagelse af boligbidrag eller børnetilskud i tilfælde, hvor modtageren foregiver at være enlig, selv om vedkommende rent faktisk har en samlever.
Straffelovens regler om socialbedrageri blev ændret i 2005. Nu bedømmes den slags svig ikke længere efter den generelle bestemmelse om bedrageri i § 279, men efter en særlig bestemmelse om bedrageri over for det offentlige i bred forstand, jf. § 289 a. Ændringen bevirkede, at det ikke længere en betingelse for strafansvar, at det er lykkedes at vildlede nogen til at disponere på en måde, der har givet gerningspersonen en uberettiget berigelse. Det er strafbart i sig selv at vildlede med forsæt til berigelse.
Nogle tilfælde er svigagtige helt fra starten af udbetalingen, andre bliver det først undervejs i forløbet, når der med hensyn til relevante forhold indtræder ændringer, som forties. I praksis straffes der ofte for både bedrageri og overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtig erklæring, jf. § 162.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.