statsforbrydelser

Den, der ved udenlandsk bistand eller med voldelige midler prøver at bringe den danske stat – eller en del af denne – under fremmed herredømme eller at løsrive en del af staten, straffes med indtil på livstid, jf. § 98, stk. 1. Ansvar ifaldes bl.a. også af den, der med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt af den, der deltager i en sådan foranstaltning med viden om dens formål. Paragraffen er ikke anvendt i praksis.

Med fængsel indtil på livstid straffes den, som foretager sig noget med henblik på at påføre den danske stat krig, besættelse eller »andre fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning«, jf. § 99. Bestemmelsen værner også allierede partnere, f.eks. i NATO.

Kerneområdet for bestemmelsen er statsundergravende konspiration med repræsentanter for fremmede magter. Bestemmelsen er ikke anvendt i praksis.

Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til eller fremkalder fare for »fjendtlige forholdsregler mod den danske stat« eller »fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender«, kan ifalde ansvar efter § 100. Bestemmelsen er ikke anvendt i praksis.

Den, som »med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden forberedes«, straffes med fængsel indtil 16 år, jf. § 101. Kerneområdet for bestemmelsen er forberedelse til at bistå fjendtlige styrker ved en eventuel invasion samt til under en besættelse at bistå fjenden ved at overtage styringsfunktioner o. lign. Bestemmelsen er ikke anvendt i praksis.

Udtrykket femte kolonne anvendes om bestemmelsen under indtryk af en udtalelse fremsat af general Franco under Den Spanske Borgerkrig, da han drog mod Madrid med fire kolonner og meddelte, at han i byen havde en hemmelig femte kolonne til rådighed blandt meningsfæller, der ønskede at styrte landets lovlige regering.

Den, der under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller dåd, straffes med fængsel indtil 16 år, jf. § 102, stk. 1. Det samme gælder for den, der til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed. Bistand til fjenden i form af retsstridigt erhvervsmæssigt samarbejde – værnemageri – har en lavere strafferamme, jf. § 104. Bestemmelsen begrænser kredsen af ansvarlige til virksomledere og andre, der har udvist en »særlig stødende optræden«. Anden utilbørlig udnyttelse af »forbindelse med en besættelsesmagt« er omfattet af § 105.

Folketinget besluttede i oktober 2014 at indtræde som alliancepartner med de irakiske og amerikanske myndigheder i den væbnede konflikt med Islamisk Stat ved indsættelse af F-16 fly i offensive luftoperationer mod ISIS-mål i Irak.

I lyset af tvivlen om retsstillingen i forhold til de såkaldte syrienkrigere blev der taget skridt til undersøgelse af lovgivningens rækkevidde og behovet for lovændringer. Der blev bl.a. peget på behovet for at modvirke den trussel, som hjemvendte fremmedkrigere kan udgøre.

Som hovedbegrundelse for kriminalisering blev der peget på en selvstændig loyalitetsforpligtelse over for Danmark og danske styrker i konflikter, som den danske stat er part i. Der blev følgelig vedtaget en ny bestemmelse om strafansvar for den, som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, jf. § 101 a, stk. 1. Desuden straffes den, der under sådanne omstændigheder hverver en person med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat til en væbnet styrke, eller som offentligt tilskynder en sådan person til at tilslutte sig fjendtlige styrker i sådanne konflikter, jf. § 101 a, stk. 2. Der kan efter omstændighederne tillige straffes for en eller flere af terrorforbrydelserne.

I 2022 blev der for første gang dømt for overtrædelse af § 101 a. Den domfældte blev i en tilståelsessag idømt 14 års fængsel bl.a. for at have tilsluttet sig Jund Al-Aqsa og Islamisk Stat, at have modtaget militærtræning samt at have deltaget i kamphandlinger for Islamisk Stat, som kæmpede imod den danske stat.

I maj 2023 blev en anden fremmedkriger dømt til livstid i byretten bl.a. for overtrædelse af § 101 a, men tiltalte blev i december 2024 frifundet i landsretten, da fire ud af de ni nævninge ikke mente, at der var tilstrækkeligt bevis for, at han vidste eller indså muligheden for, at Danmark var indtrådt i væbnet kamp mod Islamisk Stat.

Det er strafbart at røbe eller videregive oplysninger om ”statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, jf. straffelovens § 109. Forsætlig overtrædelse straffes med fængsel indtil 12 år. Udtrykket ”underhandlinger” er en gammeldags betegnelse for ”forhandlinger”.

Bestemmelsen omtales ofte som ”landsforræderiparagraffen”, men det er mere retvisende at betegne en overtrædelse af paragraffen som ”landsskadelig virksomhed”. Paragraffen har et snævert anvendelsesområde. Den handler om angreb på statens sikkerhed og retsstilling i lyset af forhandlinger og aftaler med andre lande. I overensstemmelse med ordlyden i § 109 er det i forarbejderne entydigt lagt til grund, at bestemmelsen alene omfatter meddelelser til uvedkommende, der ikke allerede kender oplysningerne.

Bestemmelsen omfatter ikke læk af efterretningsrapporter, trusselsvurderinger, oplysninger om kapacitet, beredskabsplaner, bemanding og organisationsstruktur, tekniske installationer, lokaliteter eller bygningsforhold, men sådanne forhold kan efter omstændighederne straffes efter andre bestemmelser. F.eks. kan videregivelse af fortrolige oplysninger af betydning for statens sikkerhed straffes efter § 110 a om forbud mod beskrivelse af militære installationer mv., de generelle bestemmelser om krænkelse af tavshedspligt i §§ 152 ff., bestemmelsen om tjenesteforsømmelse i § 157, NATO-styrkeloven eller militær straffelov § 32.

Bestemmelsen i § 109 har spillet en central rolle i FE-sagen som grundlag for de anklager, der blev rejst bl.a. mod chefen for Forsvarets Efterretningsvæsen, Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister og daværende medlem af Folketinget Claus Hjort Frederiksen. Sagerne blev opgivet af anklagemyndigheden.

Offentlig forhånelse af en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 110 e, stk. 1.

Med vedtagelsen af den såkaldte koranlov blev det i 2023 kriminaliseret at gøre sig skyldig i ”utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift”, hvis handlingen foretages offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, jf § 110 e, stk. 2.

Straffelovens kap. 12 rummer tillige nogle bestemmelser, der skal værne imod en række meget forskelligartede krænkelser, herunder af forpligtelser over for den danske stat.

Den, som foretager »en handling«, der »sigter til« at forandre forfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid, jf. § 111. Ansvar forudsætter, at gerningspersonen vil virkeliggøre sit forehavende »ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel herom«. Bestemmelsen er ikke anvendt i praksis.

Den, som foretager »nogen handling«, der »sigter til« at berøve kongen livet, straffes med fængsel ikke under 6 år, jf. straffelovens § 112. Et tilsvarende værn omfatter »den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen«, dvs. tronfølgeren, en rigsforstander eller Statsrådet. Angreb i øvrigt eller tvang mod nogen omfattet af denne kreds straffes med fængsel indtil 16 år, jf. § 113, stk. 2. Retsstridige angreb eller udøvelse af tvang mod ministrene, Rigsretten og Højesteret er også omfattet af § 113, stk. 2. Bestemmelserne er ikke anvendt i praksis.

Efter grundloven er Folketinget ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi, jf. grl. § 34. Sådanne overtrædelser straffes med fængsel indtil 16 år, jf. straffelovens § 113, stk. 1. Forstyrrelse af Folketingets forhandlinger straffes med fængsel indtil 2 år, jf. § 137, stk. 2. Andre offentlige myndigheders handlefrihed samt ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er værnet gennem en noget knudret opsamlingsbestemmelse, jf. § 118, stk. 1.

Den, som »hindrer foretagelsen af valg« til offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg herpå straffes med fængsel indtil 6 år, jf. § 116, stk. 1. Efter samme bestemmelse ifaldes ansvar tillige af den, der »forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen«. De nævnte handlinger er også strafbare, når de foretages ved »lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i offentlige anliggender«, herunder bl.a. lovhjemlede folkeafstemninger, jf. § 116, stk. 2. I paragraffen omtales udtrykkeligt valg til Folketinget og til Færøernes lagting. Desuden er bl.a. valg til en kommunalbestyrelse omfattet, men ikke valg blandt dennes medlemmer, f.eks. til stående udvalg.

Forskellige slags uregelmæssigheder i forbindelse med omtalte stemmeafgivninger straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 117.