Svangerskabsforgiftning er en komplikation, der kan opstå i den sidste del af graviditeten, under fødslen eller i det første døgn efter fødslen. Svangerskabsforgiftning kan have meget forskellige forløb og er mere alvorlig, jo tidligere i graviditeten det starter.
Mellem to og tre procent af alle danske gravide får svangerskabsforgiftning.
Svangerskabsforgiftning er hyppigere ved tvillingegraviditeter og hos personer med diabetes. Kvinder, der har højt blodtryk før graviditeten, har også øget risiko for at udvikle tilstanden.
Årsagen til svangerskabsforgiftning er ukendt. Der er en vis arvelig komponent. Kvinder, der har en mor eller søster, som har haft svangerskabsforgiftning, har tre til fem gange øget risiko for at få det selv. Kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning i første graviditet, har syvdoblet risiko for at få det i næste graviditet. Tilstanden er sjælden hos flergangsfødende, givet at der ikke var svangerskabsforgiftning i første graviditet, og at det er samme far.
Fosterets gener, der er en blanding af moren og farens gener, spiller også en rolle. Bliver en kvinde, som tidligere har født, gravid med en anden mand, er risikoen for svangerskabsforgiftning som om hun skulle have været førstegangsfødende. Kvinder, der bliver gravide efter kortvarigt samliv med en mand, har større risiko for svangerskabsforgiftning end kvinder, der har været eksponeret for deres mands sædceller gennem længere tid.
Kvinder, der bliver gravide med en mand, som tidligere har fået børn med en anden kvinde, og hvor der var svangerskabsforgiftning i den graviditet, har øget risiko sammenlignet med kvinder, hvis mand har haft en ekspartner uden svangerskabsforgiftning. Mænd, der selv kommer af en graviditet med svangerskabsforgiftning, har større risiko for at der udvikles svangerskabsforgiftning i en graviditet, som han er far til.
Grundlaget for sygdommen bliver antagelig lagt helt i begyndelsen af graviditeten, i måden fostercellerne graver sig ned i livmoderslimhinden på. I en normal graviditet graver fostercellerne i moderkagen (placenta) sig ind i moderens blodårer i livmoderen på en sådan måde, at muskelcellerne i disse blodårer bliver ødelagt. Dermed øges gennemblødningen i livmoderen og blodtilførslen til placenta.
I graviditeter, hvor der udvikles svangerskabsforgiftning, sker denne ødelæggelse af muskelceller i moderens blodårer ikke. Blodårerne kan dermed stadig trække sig sammen, og blodstrømmen til placenta bliver mindre.
En fejl i endotelet – det cellelag, der beklæder indersiden af årevæggene – i mange organer, kan forklare de forandringer, der sker i svangerskabsforgiftning (præeklampsi). Styringen over blodtrykket svigter. Årevæggen i nyrerne skades, og der kommer derfor protein i urinen (proteinuri). Skader i årevæggene fører også til forstyrrelse af væskebalancen mellem blod og væv, der sker en øget ophobning af væske i vævene, og moderen får ødemer. I alvorlige tilfælde bliver koagulationssystemet forstyrret.
Svangerskabsforgiftning giver ingen symptomer, før tilstanden eventuelt bliver meget alvorlig. Forhøjet blodtryk og protein i urinen skal derfor opdages ved svangerskabskontrol.
Opstår der kramper eller bevidsthedsforstyrrelser, kaldes tilstanden eklampsi. Eklampi forekommer hos 0,5 promille af danske fødende – altså meget sjældent.
En alvorlig form for svangerskabsforgiftning kaldes HELLP (engelsk: Hemolysis, Elevated Liver enzymes, Low Platelets). Her er der forstyrrelser i koagulation og leverfunktion. HELLP forekommer hos 0,1–0,2 % af danske fødende.
Behandlingen har tidligere været sengeleje og absolut ro. Det er tvivlsomt, hvilken effekt dette egentlig har. Behandlingen er ultimativt at afslutte graviditeten, dog kan alvorlig svangerskabsforgiftning, hvor der fx er kramper, også optræde et par uger efter fødslen. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at forløse kvinden før beregnet terminsdato.
Behandling med blodtrykssænkende midler anvendes hyppigt ved forhøjet blodtryk under graviditeten. Skal behandlingen fortsættes efter fødslen, anbefales det, at kvinden følges op på medicinsk afdeling med henblik på, om der er indikation for fortsat opmærksomhed på blodtrykket. Langt de fleste kvinder kan trappes ud af den blodtryksnedsættende behandling kort tid efter fødslen.
Hos højrisikokvinder kan en lav dosis acetylsalicylsyre (ASA) dagligt, startet før uge 16 i graviditeten, reducere risikoen for alvorlig svangerskabsforgiftning og anbefales altid, hvis kvinden har forhøjet blodtryk før graviditeten eller i en tidligere graviditet har haft svangerskabsforgiftning.
Risikoen for væksthæmning hos fosteret er øget hos kvinder med svangerskabsforgiftning – jo tidligere i graviditeten, der optræder symptomer, jo større er risikoen for væksthæmning. Ultralydsscanning med måling af fosterets tilvækst er derfor en obligatorisk del af kontrollen af kvinden med svangerskabsforgiftning.
Komplikationer ved svangerskabsforgiftning kan være krampeanfald (eklamptiske anfald), karskader i øjenbunden, nyrerne og hjernen, pludselig løsning af moderkagen, og svigtende ilttilførsel med skade for fosteret. Eklamptiske anfald er, især når de kommer tæt på hinanden, en akut livstruende komplikation for både mor og foster. Moderen kan påføres varige skader, og barnet, der fødes, kan være skadet.
Efter fødslen vil blodtrykket som regel normaliseres i løbet af relativt kort tid, og proteinet i urinen vil forsvinde, hvis der ikke ligger en intern medicinsk sygdom, fx essentiel hypertension eller nyresygdom, bag svangerskabskomplikationen.
Kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har øget risiko for hjerte- og karsygdomme senere i livet.
Det diskuteres, om det er muligt at lave en bedre screening for sandsynlig udvikling af svangerskabsforgiftning end blot at se på risikofaktorer. Der er lavet flere modeller.
Modellerne går ud på – udover at bruge risikofaktorer hos den gravide og blodtryksmåling – at bruge ultralyd til at måle blodstrømmen i blodårerne, der fører blod til livmoderen, og dermed til moderkagen (arteria uterina) i uge 11 til 14 i graviditeten. På samme tid måles proteiner fra placenta i den gravides blod og forholdet mellem disse to. Proteinerne fra placenta kaldes også PlGF = placental growth factor, sFlt1 = soluble fms-like tyrosine kinase 1.
Der foregår en intensiv forskning for at identificere en metode til at screene gravide for deres risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning. Foreløbig er screeningen for sygdommen et forsøg på tidlig opsporing i form af måling af blodtryk og urinundersøgelse ved de anbefalede undersøgelser i graviditeten.
Den 26.6.26 vil blive ekstra mange danskeres bryllupsdag. Ifølge København, Aarhus og Odense kommuner har flere danskere end sædvanligt søgt om at blive viet netop denne dato.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.