Friballoner anvendes både som legetøj/underholdning og erhvervsmæssigt.
Normalt er friballonerne fyldt med gas (helium), men de findes også som varmluftballoner i form af modelballoner, hvor brænderen er fjernstyret.
En særlig art af varmluftballoner er hjemmelavede papirballoner, der opvarmes af stearinlys eller tilsvarende. Hvis de opsendes om aftenen får de også en lyseffekt. I flere asiatiske lande anvendes sådanne rispapirslamper ved festlige eller religiøse lejligheder.
Balloner til dataindsamling herunder vejrballoner har været brugt i mange år. I begyndelsen af det amerikanske rumprogram i slutningen af 1950’erne opsendtes mange vejrballoner, der var konstrueret til at nå store højder – stratosfæren. I dag anvendes stadig vejrballoner, men ikke beregnet til de samme højder.
Der er eksempler på, at ubemandede balloner bruges til at indsamle informationer fra andre nationer, bl.a. nedskød USA i 2023 en kinesisk ubemandet ballon over USA’s østkyst så den landede i Atlanterhavet nær South Carolina. Ifølge amerikanske myndigheder var den fyldt med overvågningsudstyr, mens den kinesiske forklaring var, at der var tale om en vejrballon, der var kommet ud af kurs.
Ubemandede balloner har ved flere lejligheder været brugt til at udsende informations- og propagandamateriale fx forskellige former for ballonpost.
I 2025 blev luftrummet over Litauen flere gange lukket pga. ubemandede balloner fra Hviderusland (Belarus), der anvendtes til at fragte smuglevarer som cigaretter.
Opsendelse af ubemandede friballoner i Danmark er underlagt restriktioner, der er beskrevet i Trafikstyrelsens bestemmelser for civil luftfart, der rummer særlige regler for ubemandede friballoner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.