Ulykkesforsikring, forsikring, der giver ret til erstatning ved varig medicinsk invaliditet (mén) eller død, som er opstået ved et ulykkestilfælde i forsikringstiden. Skader, som er opstået i forsikringstiden, men først viser sig, efter at denne er ophørt, er således også dækket. Erstatningen kan udbetales, når tilstanden er stationær, dvs. når den efter et lægeligt skøn ikke forventes at ville bedres. Ulykkesforsikringen kan udvides til også at dække erhvervsevnetab, tandskader og visse udgifter til lægelig behandling. Forsikringen kan tegnes til at dække i fritiden eller i både arbejds- og fritid. Ulykkestilfælde er defineret i forsikringsbetingelserne. Forsikringen dækker ikke, hvis ulykken er fremkaldt ved forsæt eller grov uagtsomhed. Erstatning for mén er skattefri. Præmien for en ulykkesforsikring afhænger bl.a. af den forsikredes helbred, alder og køn samt fritidsaktiviteter.
Det sker
Hedebølge
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Sankthansaften
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Brexit
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.