oceaniske sprog

Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af sprogbrugere skønsmæssigt angivet.

• Melanesiske sprog
  • Denne sproggruppe omfatter op mod 400 sprog, der i Papua Ny Guinea tales på Ny Guineas østkyst, New Britain, New Ireland og Bougainville; desuden på Salomonøerne, Vanuatu, Ny Kaledonien og Fiji.
  • Fijiansk tales på Fijiøerne; standardfijiansk, der er officielt sprog, tales af ca. 340.000, mens vestfijiansk eller nadroga tales af ca. 50.000.
  • Tolai tales i den østlige del af New Britain som førstesprog af ca. 60.000 og som andetsprog af yderligere ca. 20.000.
  • To'aba'ita tales af ca. 12.500 (1999) på Salomonøerne.
  • Motu tales af ca. 15.000 i og omkring Port Moresby, hovedstaden i Papua Ny Guinea. Udviklet heraf er kreolsproget hiri motu, der er et af landets officielle sprog og tales som regionalt lingua franca af ca. 250.000.
• Mikronesiske sprog
  • Denne sproggruppe omfatter ca. 20 sprog, der tales på øer i Mikronesien.
  • Gilbertesisk tales af ca. 60.000 især på Kiribati, men også af mindre grupper på Fiji, Nauru, Salomonøerne og Vanuatu samt i Tuvalu.
  • Marshallesisk tales af ca. 30.000 på Marshalløerne og Nauru.
  • Trukesisk tales af ca. 30.000 især på Chuuk.
  • Pohnpeisk tales af knap 30.000 (2001) på Pohnpei.
• Polynesiske sprog
  • Denne sproggruppe omfatter ca. 35 sprog, der tales i Polynesien, New Zealand, på Påskeøen og på Hawaii.
  • Samoansk tales af ca. 370.000 (1999) i Samoa, hvor det er officielt sprog, samt i New Zealand og på Fijiøerne.
  • Tahitiansk tales af ca. 125.000 i Fransk Polynesien, især på Tahiti, hvor det er officielt sprog, samt på Ny Kaledonien og i New Zealand.
  • Tongansk tales af ca. 110.000 i Tonga, hvor det er officielt sprog, foruden i New Zealand, på Fijiøerne og Samoa samt i USA.
  • Maori tales af ca. 60.000 i New Zealand, hvor det er officielt sprog ved siden af engelsk.
  • Rarotongansk tales af ca. 45.000 i New Zealand, på Cookøerne og i Fransk Polynesien.
  • Rapa nui tales af ca. 3500 (2000) især på Påskeøen.
  • Hawaiiansk tales kun af ganske få på Hawaii, hvor det er officielt sprog på lige fod med engelsk.

De melanesiske sprog, der tales i den sydvestlige del af Oceanien, inddeles i et stort antal undergrupper; flere af sprogene er endnu ubeskrevne. Melanesisk betegnede tidligere alene de austronesiske sprog i området, men benyttes nu også med udvidet betydning om både disse sprog samt de ubeslægtede papuanske sprog.

De ca. 20 mikronesiske sprog tales i den nordvestlige del af Oceanien, mens de ca. 35 polynesiske sprog tales i et trekantområde, der strækker sig fra Hawaii nord for ækvator til Påskeøen i øst og New Zealand i syd.

De oceaniske sprog er bl.a. kendetegnet ved enkelhed i lydsystem og stavelsesstruktur; således har hawaiiansk blot 13 fonemer. Af karakteristiske morfologiske træk bør nævnes komplekse pronominalsystemer. Substantivernes talbøjning omfatter ikke alene singularis og pluralis, men også dualis (om to), trialis (om tre) og paucalis (om nogle få). Inden for verbernes bøjning har 1. pers. plur. to former, en inklusiv form, hvor både den talende og den tiltalte er inkluderet, og en eksklusiv form, der ikke omfatter den tiltalte.

De oceaniske sprog har i løbet af 1900-tallet delvis måttet vige for kreolsprog og pidginsprog.

• austronesiske sprog