Albert Finney

Albert Finney brød igennem i 1960 med realistisk spil og nordengelsk arbejderdialekt i Karel Reisz' film Saturday Night and Sunday Morning (Lørdag aften søndag morgen). Han fik sin største filmsucces i Tony Richardsons Tom Jones (1963). Ved siden af et omfattende teaterarbejde havde Albert Finney en filmkarriere, der tidligt gav ham stjernestatus ofte i excentriske filmroller, bl.a som Hercule Poirot i Sidney Lumets Murder in the Orient Express (1974); han viste bl.a. sin dramatiske autoritet i film som Miller's Crossing (1990) og The Browning Version (1994, Livets skole). Han medvirkede desuden i Erin Brockovich (2000) og Big Fish (2003).

Albert Finney debuterede i 1956 på Birmingham Repertory Theatre. 1959 kom han til Stratford til en række Shakespeareroller, bl.a. titelrollen i Coriolanus, som han med succes overtog efter Laurence Olivier. Gennembruddet kom 1960 på Royal Court Theatre i Willis Hall (1929-2005) og Keith Waterhouses (1929-2009) dramatisering af sidstnævntes roman Billy The Liar, efterfulgt af John Osbornes Luther (1961). 1972-1975 var Albert Finney associeret kunstnerisk leder af Royal Court Theatre, og i Peter Halls første sæson 1975-1976 på National Theatre spillede han i William Shakespeares Hamlet, Macbeth og Christopher Marlowes Tamburlaine.