Brugge er en by i Belgien og er hovedstaden i provinsen Vestflandern i regionen Flandern. Byen havde 118.284 indbyggere (2018). Brugge ligger ved Boudewijnkanalen, der forbinder byen med havnebyen Zeebrugge, samt ved kanaler til Gent, Oostende og Sluis. Navnlig i byens nordlige del findes industriområder med produktion af fx elektronisk udstyr, glas, transportmidler, øl og gær.
fransk Bruges, dansk Brygge
Brugge er en af Belgiens største turistattraktioner. Bykernen har i enestående grad bevaret sit gamle udseende og blev i 2000 udpeget til UNESCO-kulturarvsby og europæisk kulturby i 2002. Endvidere er den historiske bykerne optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Selvom der udfoldes mange bestræbelser for at fremme gående og cyklende trafik, skaber biler og især busser store problemer.
På torvet Groote Markt står markedshallen fra middelalderen med sit 83 meter høje tårn. På pladsen Burg ligger det gotiske rådhus (1376-1420) og Heilig Bloedbasiliek fra 1100-1400-tallet, som rummer et relikvieskrin med dråber af Jesu blod, Det Hellige Blod. Langs kanalen ligger Rozenhoedkaai, der fortsætter i Dijver, hvor Europakollegiet og flere af byens museer ligger, bl.a. Groeningemuseum med hovedværker af de tidlige nederlandske malere, bl.a. Jan van Eyck og Hugo van der Goes.
I kirken Onze Lieve Vrouw med det 122 meter høje tårn findes Michelangelos berømte Brugge-Madonna samt monumentale gravmæler for Karl den Dristige og Maria af Burgund. Over for kirken ligger Sint Jans-hospitalet med sygesale fra 1200-tallet og museum for maleren Hans Memling. I sydvest ligger Belgiens smukkeste begijnhof, der er en religiøs stiftelse for kvinder, såkaldte beginer. Årets højdepunkt i Brugge er Kristi himmelfartsdag, hvor Det Hellige Blod bæres i procession gennem byen.
Brugge opstod i ly af en grevelig borg fra før 892. Oprindelig synes byen at have levet af lokalhandel, men den blev hurtigt et centrum for fjernhandel, efter at der var skabt forbindelse med havet ved bugten Zwin.
I 1100-tallet blev Brugge endestation på den vigtige handelsvej til Köln, og et årligt marked opstod. Byen fik efterhånden en betydelig klædeindustri, og købmænd herfra drog til England, Frankrig, Norditalien og Østersøen med klædet, Flanderns største handelsvare, og bragte varer – bl.a. uld, korn, vin og senere krydderier – med tilbage.
Sammen med de øvrige flanderske byer aftvang Brugge i begyndelsen af 1100-tallet greven af Flandern en anerkendelse af byernes indre selvstyre, hvorefter greven ikke længere kunne regere uden at tage hensyn til byerne, især de tre store, Brugge, Gent og Ieper. Brugge spillede hovedrollen i Flanderns oprør mod den franske konge, der kulminerede i flamlændernes sejr i De Gyldne Sporers Slag i 1302.
Da italienerne i 1277 påbegyndte årlige sejladser til Brugge, ændredes handelsmønsteret. Brugges købmænd blev i højere grad hjemme og formidlede kontakten mellem de mange fremmede købmænd, som søgte Nordeuropas største handelsby og pengemarked. Mange af disse fik særlige privilegier, bl.a. hansekøbmændene.
I slutningen af 1400-tallet gik det alvorligt tilbage for Brugge, ikke mindst fordi indsejlingen til Zwin sandede til. De fremmede købmænd forlod lidt efter lidt byen til fordel for Antwerpen, der tillige havde større økonomisk frihed.
Brugges skæbne blev beseglet under Nederlandenes oprør mod Spanien i slutningen af 1500-tallet.
Siden levede byen en rolig provinstilværelse fjernt fra handelsvejene, indtil den i 1800-tallet begyndte at vække begejstring hos tilrejsende pga. sit velbevarede middelaldersceneri og sin åbenbare fordums storhed.
I 1907 åbnedes en kanal til havet, og havnebyen Zeebrugge blev anlagt. Anlægget levede ikke helt op til forventningerne, og først i årene efter 2. Verdenskrig fandt en industriudvikling sted i Brugge; den er koncentreret uden for den velbevarede bykerne.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.