Udbredelsen af exofiktion kan, som det også gælder autifiktion, ses i forlængelse af en bredere kulturel udvikling, hvor grænserne mellem det private og det offentlige er blevet udvisket. Med fremkomsten af sociale medier, reality-tv og en øget offentlig interesse for biografiske narrativer er personlige livshistorier i stigende grad blevet eksponeret, kommenteret og formet i det offentlige rum. Livet fremstår ikke blot som noget, der leves, men også som noget, der fortælles, kurateres og cirkulerer. Denne udvikling gælder således ikke alene populærkulturen, men også finkulturen, hvor litteraturen i stigende grad arbejder med virkelige personer, dokumentarisk materiale og biografiske spor.
Samtidig kan exofiktionen forstås som en reaktion på en oplevet historisk opløsning eller rodløshed i moderniteten. I en kultur præget af en accelereret og fragmenteret nutid, ledsaget af en overflod af samtidige fortællinger, kan genoptagelsen af konkrete historiske liv fungere som en måde at genetablere forbindelser til fortiden på. Ved at vende sig mod allerede levede liv skaber exofiktionen en form for orientering, hvor det individuelle livsforløb bliver et prisme for forståelsen af større historiske sammenhænge.
Exofiktionen udtrykker således en dobbelt tendens: på den ene side en udadvendt bevægelse, hvor det biografiske stof iscenesættes og eksponeres i offentligheden, og på den anden side en søgen efter historisk forankring gennem litterær bearbejdning af arkiverede eller overleverede liv. Genren forbinder dermed samtidens optagethed af det personlige med en refleksion over tid, erindring og historieskrivning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.