Faktaboks

Gastone Nencini
Født
1. marts 1930, Barberino di Mugello, Italien
Død
1. februar 1980, Firenze, Italien

Gastone Nencini var en italiensk cykelrytter, der vandt både Giro d'Italia og Tour de France.

Løven fra Mugello

Gastone Nencini får sig en smøg efter at være kommet i mål på sidste etape af Tour de France i 1960.
Gastone Nencini
Af /Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix.

Gastone Nencini havde kælenavnet Løven fra Mugello. Han var stærk i bjergene, specielt på nedkørslerne, men var også kendt som en livsnyder, der røg cigaretter og gerne nød et glas vin.

Nencini huskes bedst for sin sejr i Giro d'Italia i 1957, hvor han vandt blot 19 sekunder foran Louison Bobet. Men han vandt også bjergkonkurrencen i Giroen i 1955 og i Tour de France i 1957 samt Tour de France i 1960.

Syv etapesejre i Giroen

Nencini blev professionel i 1953 efter at have vundet sølv ved amatør-VM samme år. Det blev til fire etapesejre i Touren og syv etapesejre i Giroen. Han blev nr. to i Giroen i 1960 og nr. tre i det italienske etapeløb i 1955.

Nencini sluttede cykelkarrieren i 1965 og blev siden sportsdirektør og åbnede også sin egen cykelbutik. Han var også kunstmaler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig