Faktaboks

Gunhild Waldemar
Født
18. juli 1957, Give
Gunhild Waldemar på arbejde på Nationalt Videnscenter for Demens, som hun stiftede i 2007 og er leder af. I baggrunden forskningsassistent Kim Pedersen. Foto fra 2011.
Gunhild Waldemar
Af /Ritzau Scanpix.

Gunhild Waldemar er en dansk læge, der er professor i neurologi og en fremtrædende forsker i demenssygdomme. Hun har stiftet Nationalt Videnscenter for Demens og har sat demenssygdomme på landkortet med hukommelsesklinikker landet over. Hendes forskningsindsats er bredt anerkendt, og hun har også sat aftryk internationalt via videnskabelige selskaber, autoritative lærebøger og en indsats for lokal og global sundhed – alt sammen med det sigte at skabe bedre behandling og vilkår for patienter, pårørende og behandlere relateret til demenssygdom.

Gunhild Waldemars karriere

Gundhild Waldemar blev født i 1957 i Give, som datter af en gårdejer og en skoleleder. I 1976 var hun et år i USA, hvor hun tog High School-eksamen ved Norwalk High School i Connecticut. Året efter blev hun student fra Grindsted Gymnasium og i 1985 læge fra Københavns Universitet, hvor hun blev dr.med. i 1996. Hun blev speciallæge i neurologi i 1996.

Gunhild Waldemar havde turnus og speciallægeuddannelse i årene 1985-1996 ved afdelinger på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Kommunehospitalet, og hun var forskningsassistent ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet 1987-1990. På samme afdeling blev Waldemar afdelingslæge i 1997 og overlæge i 2001. Hun var klinikchef i årene 2002-2003.

Ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev Gunhild Waldemar forskningsprofessor i demens i 2001, lærestolsprofessor i neurologi i 2006 og koordinerende professor ved Rigshospitalets Neurocentret fra 2013.

Gunhild Waldemar blev leder af Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, som hun etablerede i 1995, og siden 2007 har hun været centerleder for Nationalt Videnscenter for Demens, som hun også stiftede.

Gunhild Waldemars forskning

Der er ca. 100.000 mennesker på 65 år og derover, som lever med demens i Danmark. Antallet forventes at stige til ca. 145.000 mennesker i 2040 som følge af den demografiske udvikling med flere ældre. Der er dertil et stort såkaldt ”mørketal” med tusinder af patienter, hvor sygdommen ikke er erkendt. Der er mange typer demens, og den hyppigste er Alzheimers sygdom, der udgør ca. halvdelen. Demenssygdom kan afhjælpes, og udviklingen kan i nogle tilfælde bremses, men en kur er endnu ikke tilgængelig, og patienterne får tiltagende behov for hjælp i hjemmet og senere plejeboliger. Sygdommen koster samfundet mindst 10 milliarder kroner om året og er alvorlig for både patienter og pårørende.

Gunhild Waldemars forskningsinteresse har gennem hele karrieren været demenssygdomme, med en spændvidde fra basalforskning over translationel forskning til klinisk patientforskning med nye lægemidler og behandlinger, inkl. med kompleks psykosocial indsats for patienter, pårørende og samfund. Gunhild Waldemars har initieret en bred forskningsindsats med aftryk internationalt, og det, der startede som forskning, er nu implementeret i patientbehandlingen verden over.

Sygdommens epidemiologi er undersøgt både i Danmark og international, og der er udviklet tidlige diagnostiske markører. De anderledes kår for patienter med demens i andre dele af verden har medført et særligt engagement i global sundhed med udgangspunkt i demenssygdomme.

Gundhild Waldemar har vejledt mere end 30 ph.d.-, postdoc- og masterstuderende, og hun har skabt et stort interdisciplinært forskningsmiljø relateret til indsatsen for demens, hvor hun selv som forskningsleder har mestret at gå forrest med nye visionære ideer og samtidig givet plads til spirende områder og unge forskere. I forskergruppen er der uddannet en bred kreds af yngre forskere, klinikere og professorer.

Gunhild Waldemar har været dygtig til at tiltrække forskningsmidler med store millionbeløb fra danske og internationale private og offentlige fonde, herunder EU og NIH (National Institutes of Health i USA). Desuden har hun holdt flere inviterede foredrag, herunder Plenary lecture ved European Academy of Neurology i 2023 med titlen Data-driven care for patients with neurodegenerative disorders, der blev publiceret som et review i Nature Reviews Neurology.

Tabel over fremskrivning af antallet med demens
Af .

Forfatterskab

Waldemar har publiceret 485 videnskabelige artikler, inkl. i førende internationale tidsskrifter, og hun har skrevet 44 bøger og bogkapitler, herunder flere internationale autoritative lærebøger. Desuden har hun været medforfatter på internationale guidelines og skrevet over 100 andre publikationer. Hun er højt citeret og en af verdens førende forsker i demens, hvilket afspejles i hendes mange internationale topposter.

Af Gunhild Waldemars forfatterskab skal især fremhæves:

  • Functional imaging of the brain with SPECT in normal aging and dementia, disputats, Københavns Universitet, 1996.
  • Waldemar G. and Burns A. Alzheimer’s Disease. 2. udgave, Oxford University Press, 2009.
  • Kondziella D. and Waldemar G. Neurology at the bedside, 2013. 3. udgave 2023, Springer.
  • Paulson O.B., Thage O., Waldemar G. Neurologi i 100 år. Nationalt Videncenter for Demens, 2013.
  • Frederiksen K.S., Waldemar G. Management of Patients with Dementia: The Role of the Physician. Springer, 2021

Hjernescanning til demensdiagnostik

Den rigtige diagnose er grundlag for den rigtige behandling. Tidligt i karrieren udviklede Gunhild Waldemar diagnostik af demenssygdomme med SPECT-scanning af hjernen med særlige radioaktive lægemidler, såkaldte ligander, som markører for de strukturelle forandringer i hjernen. Demenspatienternes forandringer blev sammenlignet med forandringerne i hjernen som følge af den normale aldring hos personer af tilsvarende alder. Senere blev samme teknologi videreudviklet til den mere præcise diagnostik med PET-scanning af hjernen med nye PET-ligander til særligt Alzheimer-diagnostik. Gunhild Waldemar har arbejdet for, at diagnostikken blev udbredt, så den kunne komme alle patienter til gode.

Interventionsstudier

Gunhild Waldemar arbejder også med interventionsstudier, hvor forskerne undersøger effekten af diagnostik, behandling og psykosocial indsats. Det første store danske studie med patientgruppen involverede psykosocial indsats til nyligt diagnosticerede patienter, mens det andet studie omhandlede intervention med hård fysisk træning til patienter med demens. Begge studier har været med til at udstikke de nye behandlingsvejledninger, som plejepersonale anvender landet over relateret til patienter med demens.

Fysisk aktivitet styrker livskvaliteten, vedligeholder funktionsevnen og kan potentielt bremse sygdomsudviklingen. En egentlig kurativ behandling af Alzheimers sygdom er målet, men indtil det lykkes, kan der stadig gøre meget for patienter med demens.

Gunhild Waldemar har igangsat flere initiativer i den nationale demens-handlingsplan for arbejde med demente, inkl. forsøg med demensvenlige sygehuse, så patienter, der har demens, men bliver indlagt med andre sygdomme, kan få den behandling og pleje, som de har behov for.

Den stærke danske demensforskning betyder, at danske patienter kan få tidlig adgang til eksperimentel behandling, fordi Danmarks førerposition inden for området gør landet interessant for medicinalfirmaer, der gerne vil lave kliniske forsøg med nye lægemidler. Forsøgene bliver etableret i samarbejde med de forskningsaktive hukommelsesklinikker, hvoraf Gunhild Waldemar stiftede den første på Rigshospitalet i 1995 og initierede, at de blev etableret landet over.

Demenssygdomme på landkortet

Gunhild Waldemar modtager sundheds- og ældreminister Sophie Løhde ved Demens Dagene 2016, hvor arbejdet med National Demenshandlingsplan 2025 blev sat i gang.
Gunhild Waldemar og Sophie Løhde
Af .

Gunhild Waldemar samfundsindsats har siden starten af karrieren omfattet ønsket om en samlet indsats for demensområdet med afsæt i forskning. Hun har skabt grundlag for og information om den rette kliniske patientdiagnostik og behandling, understøttet af uddannelser af fagfolk af mange slags. Hun har udbredt de gode resultater fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik til tilsvarende klinikker i hele landet.

Desuden har Waldemar skabt Demens Dagene, der er en national tværfaglig konference, der afholdes hver år, med over 1000 deltagere. Her samles fagfolk, ledere, politikere og beslutningstagere fra hele landet, så alle kan opdateres og skabe fælles mål for best practice (vælge de bedste løsninger). Området er et eksempel til efterfølgelse for andre sygdomsområder.

Gunhild Waldemar har været ildsjælen, pioneren og drivkraften for den nationale indsats, og hun har arbejdet politisk, både lokalt i regionen og på landsplan, herunder med rækken af sundhedsministre. Ved sin indsats har hun formået at formidle budskabet om demenssygdommes betydning til politikere og beslutningstagere, ledere og kolleger, således at den danske indsats i forhold til den alvorlige sygdom, kan blive håndteret så godt som muligt – for patienter, pårørende og personale i hele landet.

Internationale poster

Gunhild Waldemar har arbejdet internationalt og været formand for Scientific Panel on Dementia 2000-2005 og vicepræsident 2005-2009. Hun var formand for liaison komite 2009-2014 i det europæiske neurologiske selskab EFNS, European Federation of Neurological Societies. Hun var medlem af en særlig task force, som planlagde fusioneringen af EFNS og ENS, European Neurological Societies, der førte til skabelsen af det nye EAN, European Academy of Neurology i 2014.

Waldemar er æresmedlem af the European Academy of Neurology og medlem af Medical and Scientific Advisory Panel for Alzheimer Disease International fra 1991.

Fra 2016 har Waldemar været medlem af bestyrelsen for Biomedical Alliance in Europe, der er den europæiske sammenslutning af de videnskabelige selskaber indenfor life science og medicin, der repræsenterer over 400.000 forskere. Gunhild Waldemar var præsident 2022-2023 og Past-President i årene 2024-2025.

Bestyrelsesopgaver og komiteer

Gunhild Waldemar har bl.a. været medlem af bestyrelsen for Lundbeckfonden 2011-2023, medlem af bestyrelsen for Alzheimerforeningen 1991-2014, næstformand 1991-1995 og formand for forskningsudvalget i perioden 2006-2014. Hun var medlem af bestyrelsen for Det Medicinske Selskab i København, herunder præsident for selskabet 2016-2018.

Desuden har Waldemar været formand for H:S Koordinationsgruppen Demens, 2002-2006, næstformand for Det Sundhedsfaglige Råd for demens i Region Hovedstaden 2006-2023, formand for Demensrådet fra 2023, Region Hovedstaden. Endvidere har hun siden 2018 været Medical Lead for Trial Nation Denmark, Dementia Center og formand for den kliniske priskomité for KFJ-Prisen Københavns Universitet fra 2020.

Gunhild Waldemar var beskikket sagkyndig i neurologi for Retslægerådet 2001-2003 og medlem af Retslægerådet fra 2003 til 2009.

Priser og hædersbevisninger

Gunhild Waldemar har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger for sit arbejde, bl.a:

  • 1995 Hede Nielsen Prisen
  • 2006 Alzheimer-forskningsfondens forskerpris
  • 2007 “Den gyldne scalpel”, Dagens Medicin
  • 2010 ” Global Excellence in Health” fra Region Hovedstaden
  • 2011 SEB-Codan Prisen
  • 2012 Niels A. Lassen prisen
  • 2014 Æresmedlem af European Academy of Neurology
  • 2014 Fellow, European Academy of Neurology (FEAN)
  • 2017 Monrad–Krohn Prisen for forskning i neurologi, Oslo Universitet
  • 2018 Nordisk Medicin Prisen
  • 2019 Marie og August Krogh Prisen
  • 2020 The WHO prize for Research in Health Care for the Elderly and in Health Promotion (State of Kuwait – His Highness Sheikh Sabah Al-Ahmad Al-Jaber Al-Sabah Prize 2020).
  • 2025 Høyvalds Fonds hæderspris

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig