Irving Babbitt, 1865-1933, amerikansk filosof og kulturkritiker. Central er hans kritik af Rousseau, hvis romantiske irrationalisme hævdes at have sat jeget og dets naturlige tilskyndelser i centrum. Ifølge Babbitt nedbrød Rousseau dermed en klassisk humanistisk tradition, der byggede på erkendelsen af højere etiske principper. "Moderne litteratur har været mere eller mindre sentimental siden Petrarca, og en morbid subjektiv tendens har eksisteret siden Rousseau, mens den i den seneste tid kun kan beskrives som neurotisk." (Rousseau and Romanticism, 1919). Babbitts kritik af den moderne kultur som kulturforfald og romantikkens ansvar herfor vandt gehør hos en af hans studenter, digteren T.S. Eliot, hvis modernismeopfattelse blev præget heraf.
Det sker
Hedebølge
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Sankthansaften
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Brexit
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.