Jakob Knudsen

Knudsen debuterede sent, og forfatterskabet udsprang af en skilsmisse og et nyt ægteskab, der forhindrede hans fortsatte virke som præst i hans valgmenighedskirke. Som det stærkt moralske menneske, han var, blev han selv ramt af menighedens moralske normer; på denne baggrund udviklede han en omfattende foredragsvirksomhed, der sammen med forfatterskabet blev hans livsgrundlag. Artikler og foredrag er samlet i Livsfilosofi (1908) og Idé og Erindring (1949).

Barndomshjemmets præstegård i Aggersborg optræder i romanen Den gamle Præst (1899), og dobbeltromanen Gjæring — Afklaring (1902) har tydelige biografiske træk. Sind (1903) er en voldsom bog om en bondeslægts fanatisme, selvtægt og retfærdighedssøgen indtil det vanvittige. Fremskridt (1909) og Lærer Urup (1909) er stærkt kritiske romaner om tidens moderne samfunds- og skoleidéer. Utrættelig går Knudsen til angreb på blødsødenheden; romanen, der som titel bærer et af hans yndlingsudtryk Rodfæstet (1911), handler om at finde sig selv gennem streng opdragelse og tradition og erkende, at det er vejen til menneskeligt fællesskab og i sidste ende til Gud.

Det store værk Angst — Mod (1912-14) fortæller om Luthers udvikling til reformator og hans vanskelige vej til den sande tro. Bag de ofte voldsomme handlinger og den forkyndende tone i Knudsens bøger træder hans fascination af mennesket, dets muligheder og dets søgen efter tilværelsens mening frem som forfatterskabets drivkraft og styrke.

• naturalisme
• realisme
• Luther