Knud Rasmussen-klassen

P570 Knud Rasmussen ved Grønland den 1. november 2011. Af /Forsvarets Mediearkiv. Begrænset anvendelse
.
Licens: CC BY SA 3.0
Ejnar Mikkelsen i hårdt vejr ved Grønland i 2016. Kanonen er rettet agterud for at beskytte den mod det dårlige vejr. I stormen mistede inspektionsfartøjet et par antenner og en luge, og et par besætningsmedlemmer valgte at gå til køjs uden aftensmad. (J. Møller Hansen)
KNUD RASMUSSEN
Af /Forsvarsgalleriet.
Licens: Begrænset anvendelse

Knud Rasmussen-klassen er tre inspektionsskibe, der primært bruges ved Grønland. De er i tjeneste året rundt og har numrene P570, P571 og P572.

Faktaboks

Etymologi

Skibene er opkaldt efter polarforskerne Knud Rasmussen (1879-1933), Ejnar Mikkelsen (1880-1971) og Lauge Koch (1892-1964).

For at styrke Søværnets virke ved Grønland erstattede de to inspektionsfartøjer P570 Knud Rasmussen og P571 Ejnar Mikkelsen i 2007 og 2008 Søværnets tidligere inspektionskuttere Agdlek og Agpa samt inspektionsskibet Beskytteren. I 2017 blev klassens tredje enhed, P572 Lauge Koch, søsat som erstatning for inspektionskutteren Tulugaq.

Sammenlignet med de skibe, som Knud Rasmussen-klassen erstattede, var de tre inspektionsfartøjer et markant skridt frem for Søværnets virke ved Grønland. Som deres forgængere er de skræddersyet til at virke ved Grønland, hvor de varetager de samme opgaver som Thetis-klassen, med suverænitetshåndhævelsen og redningsberedskabet som det centrale.

Fleksible inspektionsskibe

Den 3. august 2010 nåede Knud Rasmussen under patruljering ud for Grønlands vestkyst positionen 82.02.2N-062.02.0W, hvilket er det nordligste punkt, et dansk flådefartøj nogensinde har befundet sig.
Knud Rasmussen
Af /Forsvarets Mediearkiv.
Licens: Forsvarets Mediearkiv

Inspektionsfartøjerne er designet med plads til fire flexcontainere, hvilket gør det muligt at udstyre dem med mere offensive våbensystemer, end de normalt benytter ved Grønland og Færøerne. De kan derfor også benyttes i internationale operationer langt fra Nordatlanten, hvis det skulle vise sig formålstjenstligt, og skibenes airconditionanlæg er i stand til at køle skibene og deres mange elektroniske komponenter ned, hvis de skal operere under varmere himmelstrøg.

På trods af skibenes relative store størrelse er det takket være en høj grad af automation lykkes at holde besætningen på blot 19 til 21 mand. Det giver en god økonomi, men betyder også en begrænset udholdenhed ved for eksempel længerevarende redningsaktioner, idet der ikke er nogen redundans i besætningen. Det kan betyde, at enheden må trække sig ud af operationen i nogle timer for at give besætningen den nødvendige tid til at hvile.

Chefen for inspektionsfartøjerne har rang af orlogskaptajn eller kaptajnløjtnant.

Hvert skib har to besætninger

Knud Rasmussen-klassen er bygget til at kunne sejle gennem op til 80 centimeter nyis. Hver enhed har to besætninger, der tørner om at sejle skibet, så det konstant kan være på togt i de grønlandske farvande.

KNUD RASMUSSEN
Forsvarsgalleriet.
Licens: CC BY 2.0

For at sikre at Søværnet konstant kan have mindst to enheder af Knud Rasmussen-klassen på plads i Nordatlanten, råder Søværnet over i alt seks besætninger til de tre skibe. Besætningerne har normalt omkring 180 sejldage om året og er på togt to måneder ad gangen. De udskiftes løbende, så der ikke er behov for længere havneophold, hvor en hel ny besætning skal køres ind.

Knud Rasmussen-klassen er underlagt 1. Eskadre, men er indsat i Arktis under Arktisk Kommando.

Design og tekniske oplysninger

Skibenes skrog er bygget i stål og inddelt i ti vandtætte sektioner, og inspektionsfartøjerne er bygget til at forblive flydende, selv hvis to af disse sektioner er læk.

For at lette operationerne i Nordatlanten er skibenes skrog, overbygning og udvendige udrustning designet med det mål at minimere risikoen for overisning. De dele af overbygningen, som er særligt udsat for overisning, kan varmes op, ligesom blandt andet ankerspil og fortøjningsudstyr er placeret under dæk. P572 Lauge Koch er ekstra isforstærket og modificeret på andre områder og har et deplacement, som er cirka 22 tons større end de to øvrige enheder i klassen.

Knud Rasmussen-klassen er udstyret med to dieselmotorer, der giver en topfart på 17 knob.

Inspektionsfartøjerne er udrustet med et helikopterdæk, men har ingen hangar og derfor ingen fast helikopter tilknyttet. Stabilisatorfinner sikrer, at der kan foretages helikopteroperationer selv under vanskelige vejrforhold.

KNUD RASMUSSEN
Af /Forsvarets Mediearkiv.
Licens: Regler for brug af Forsvarets Mediearkiv

Medbringer et indsatsfartøj

Inspektionsfartøjerne medbringer hver et indsatsfartøj af typen Storebro 90E. Knud Rasmussen-klassens indsatsfartøjer har fået isforstærket skroget, så de bedre kan operere ved Grønland. De søsættes og bjærges via en rampe agter og bruges til at bringe for eksempel syge mennesker til og fra land eller til eftersøgninger ved eksempelvis skibsforlis. Fordelen ved indsatsfartøjerne er deres høje topfart, der er mere end det dobbelte af Søværnets gummibåde. De små indsatsfartøjer har derudover den fordel frem for gummibådene, at besætningen har en varm kabine, de kan sidde inde i. Det at de ikke bliver udsat for vejr og vind i det kolde klima, forøger markant bådenes indsatsmuligheder samt den tid, de kan forblive i søen. Sammenlignet med Søværnets gummibåde har indsatsfartøjerne imidlertid en lavere sødygtighed, og er bølgerne for høje, kan de ikke bruges. De bruges derfor mest indenskærs, hvor bølgehøjden normalt er inden for det acceptable.

Byggeværft: Karstensens Skibsværft A/S, Skagen (skrog bygget på det polske værft Stocznia Pólnocna i Gdansk)
Søsat: 2006, 2007 og 2015
Dimensioner: længde: 61 m; bredde: 14,6 m; dybgang: 5 m
Deplacement: 1.720 tons (Lauge Koch 1.742 tons)
Fremdrivning: 2 MAN 4-takts-dieselmotorer, 1 skrue, 1 bovpropel
Topfart: 17 knob
Aktionsradius: minimum 3.000 sømil ved 13,5 knob
SAR-fartøj: 1 Storebro 90 E
Besætning: 19-21 mand, køjeplads til 43
Bevæbning: 76-mm pjece M/85, 12,7-mm tungt maskingevær

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Søværnet

Hans Christian Bjerg
overarkivar emeritus, cand.mag., Rigsarkivet

Det sker

Hedebølge

En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.

Sankthansaften

Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.

Brexit

For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet