Peter (i Det Nye Testamente)

Ifølge Matthæusevangeliet 16,16-18 var Peter et navn, som han først fik af Jesus på grund af sin bekendelse til ham som den "Kristus, den levende Guds søn": "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke" (jævnfør Markusevangeliet 6,3; Lukasevangeliet 6,14; Johannesevangeliet 1,42). At Peter som den første bekender, at Jesus er den Salvede og Guds søn (se Jesus Kristus), fortælles også i Markusevangeliet 8,27-30 og i Lukasevangeliet 9,18-20 (jævnfør Johannesevangeliet 6,68-69). Alle fire evangelier fortæller dog også, at Peter hele tre gange fornægtede den tilfangetagne Jesus, ganske som Jesus i øvrigt selv havde forudsagt: "Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange", Markusevangeliet 14,66-72; jævnfør Matthæusevangeliet 26,69-75; Lukasevangeliet 22,54-62 og Johannesevangeliet 18,15-18.25-27.

Ifølge overleveringen i Lukasevangeliet 24,34 og 1. Korintherbrev 15,5) var Peter den første mand, som den opstandne Jesus viste sig for. Formodentlig har Peter spillet en central rolle i samlingen og grundlæggelsen af den ældste menighed i Jerusalem, hvis leder han i en årrække var (se Apostlenes Gerninger 2-12). En øjenvidneberetning om Peter har vi i øvrigt fra Paulus, som i Galaterbrevet 1,18-19 fortæller om et møde med ham i Jerusalem tre år efter sin kaldelse.

Siden, ved det såkaldte apostelmøde i samme by fjorten år senere i år 53, er Peter også blandt de repræsentanter for Jerusalem-menigheden, med hvem Paulus bekræfter den arbejdsdeling, der lod Jerusalem-menigheden står for evangelieforkyndelsen blandt jøder, mens han, Paulus, som sit område havde de ikke-jødiske folk (se Galaterbrevet 2,7-8).

Siden kom det dog ifølge samme Galaterbrev 2,11-21 til et åbent opgør mellem Peter og Paulus i Antiochia, Syriens hovedstad. Det var et stort anstød i den tidligere kirke, at de to hovedpersoner i menighedens allertidligste historie stødte så uforsonligt sammen, og det er i fortolkningen omstridt, hvem der havde ret, og om bruddet blev definitivt.

Ifølge Johannesevangeliet 21,15-23 forudsagde den opstandne Jesus Peters senere martyrdød; den fandt ifølge traditionen sted under kejser Nero i ca. år 65 i Rom, hvor han skal være blevet leder af den romerske menighed og altså ifølge romerskkatolsk opfattelse den første pave.

Ifølge traditionen blev Peter efter eget forlangende korsfæstet med hovedet nedad, idet han ikke anså sig værdig til at blive henrettet på samme måde som Jesus (se peterskors).

Peter skal være blevet begravet, hvor Peterskirken nu ligger; de arkæologiske udgravninger under kirken kan dog næppe tolkes som en entydig bekræftelse herpå.

Ingen af de to Petersbreve i Det Nye Testamente kan føres tilbage til Peter; de vidner derimod om den store anseelse, han nød i vide kredse. Især 1. Petersbrev viser påvirkning fra de paulinske breve; desuden giver dæknavnet Babylon, dvs. Rom (1. Petersbrev 5,13), kun mening efter Jerusalems og templets fald i 70. 2. Petersbrev er noget senere og blandt de yngste skrifter i Det Nye Testamente.

I billedkunsten fremstilles Peter normalt med en eller to nøgler. Hermed sigtes til Jesu ord til Peter:

"Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene"

Ordene står at læse i Matthæusevangeliet 16,19; se også nøglemagt.

I kristen mytologi er Sankt Peter vogteren ved himmelporten, udstyret med himmeriges nøgler, som han har fået overdraget af Jesus, der kalder sig “døren”: “Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst” (Johannesevangeliet 10,9). Himmelporten omtales ofte som Perleporten; i Johannes' Åbenbaring 21,21 bruges “perleport” som symbol på indgangene til det ny Jerusalem efter verdens undergang: “De tolv porte var tolv perler, hver af portene var én perle.”

Apostlen Peters popularitet i middelalderens fromhedsliv understreges ikke kun af, at han blev fejret hele tre gange i løbet af kirkeåret, nemlig den 22. februar, den 29. juni og den 1. august; men også derved, at der er knyttet megen folkelig overlevering til ham, herunder vejrvarsler, bønner og trylleformler.

Desuden findes en frodig flora af eventyr og historier om ham, enten i hans rolle som himmeriges portner, eller om dengang han vandrede sammen med Vorherre på Jorden. Mange af de ofte muntre historier om Sankt Peter som portner fortælles stadig.

Ud over Petersbrevene findes en række skrifter, der ligeledes pseudonymt er tilskrevet ham, nemlig først og fremmest de nytestamentlige apokryfer Petersakterne, Petersevangeliet og Petersapokalypsen.

• fiskerringen
• apostel
• pave
• paverækken
• Petersakterne
• Petersevangeliet
• Petersapokalypsen