Tiergarten er et godt 200 ha stort parkområde i midten af Berlin umiddelbart vest for Brandenburger Tor. Det er også navnet på den bydel, hvor området ligger. Tiergarten er kendt for sin zoologiske have, Zoologischer Garten Berlin.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet, der betyder 'dyrehaven' på tysk, henviser oprindelig ikke til den zoologiske have, der først blev åbnet i 1844, men til, at parken i 1500-tallet blev anlagt som et kurfyrsteligt jagtområde.
Bydelen Tiergarten gennemskæres i dag af Berlins store øst-vest-akse, Strasse des 17. Juni. Midt på denne gade ligger Grosser Stern med Siegessäule.
Nord for parken ligger det nye regeringskvarter og Berlin Hauptbahnhof, Berlins nye centralbanegård.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.