Vasatiden

Vasa var en fremtrædende svensk adelsslægt i middelalderen. Dens første repræsentant på tronen blev Gustav 1. Vasa. Han valgtes til rigsforstander i 1521 og til konge i 1523. Den sidste Vasa på tronen var dronning Kristina, der abdicerede i 1654.

Hendes efterfølger Karl 10. Gustav var søn af en datter til Karl 9. På spindesiden er Karl 10. Gustav derfor efterkommer af Gustav 1. Vasa, men han regnes snarere som grundlægger af kongehuset Pfalz.

Vasatiden afløste ifølge traditionel historieskrivning Unionstiden (se Kalmarunionen). Vasatiden inddeles ofte i en ældre Vasatid fra Gustav 1. Vasa til Karl 9. (dvs. fra 1521 til 1611) og en yngre Vasatid under Gustav 2. Adolf og Kristina fra 1611 til 1654.

Kulturhistorisk set falder Vasatiden stort set sammen med renæssancen i Sverige. Den yngre Vasatid er samtidig den første del af Stormagtstiden. Stormagtstidens anden del (efter 1654) er kendt som den karolinske tid.

Af endnu eksisterende institutioner, der blev grundlagt af den svenske stat i Vasatiden, kan nævnes følgende (bortset fra dele af regeringsapparatet og militære enheder): Kammarkollegiet (grundlagt 1539), Svenska kyrkan (1593, Uppsala möte), Uppsala Universitet (1595 genåbnet), Svea hovrätt (1614), Riksarkivet (1618), Åbo hovrätt (1623), Utrikesnämnden (1627, se Sekreta utskottet), Livrustkammaren (1628), Göta hovrätt (1634), Postverket (1636, nu PostNords svenske gren), Bergsstaten (nu del af Sveriges geologiska undersökning) (1637), Helsingfors Universitet (grundlagt 1640 i Åbo), Kommerskollegium (1651), Kungliga biblioteket (årstal ukendt). Tartu Universitet i Estland (1632) kan også nævnes, hvis man ser bort fra længere perioder, hvor universitetet var lukket.

• den karolinske tid
• Stormagtstiden
• Sverige historie 1523-1809
• Sveriges regenter (for Vasatidens kongerække)
• Vasa