bakteriel dysenteri

Hovedsymptomerne er udover blodig diarré, almene symptomer, feber, mavesmerter og smertefulde kramper ved endetarmen (tenesmer). Patienterne har ofte 10 til 30 afføringer dagligt. Symptomerne er stort set de samme som ved amøbedysenteri, men shigellosepatienterne har ofte højere feber.

Mikrobiologisk diagnose stilles ved dyrkning af afføringen. S. dysteriae giver de alvorligste sygdomsbilleder. S. sonnei og S. flexneri, som har et mildere forløb, isoleres oftest hos de få patienter, der ses i Danmark. Hyppigst er tarminfektion med Campylobacter-bakterier, hvor der blev registreret 5546 tilfælde i 2024.

Behandlingen består i at sikre tilstrækkelig tilførsel af væske, ofte intravenøst. De fleste personer med bakteriel dysenteri har også brug for behandling med antibiotika. Ciprofloxacin har været det mest anvendte antibiotikum mod shigella de senere år, mens azithromycin ofte anvendes mod Campylobacter.

Ved udenlandsrejser til områder med dårlige hygiejniske forhold er det vigtigt at opretholde gode hygiejniske forholdsregler. Det gælder omhyggelig håndvask og personlig hygiejne. Der skal desuden være opmærksomhed på, hvad der indtages af mad og drikke, og uvaskede grøntsager og uvasket frugt og salat, dårligt stegt/ukogt kød og upasteuriseret mælk og mælkeprodukter skal undgås. Der findes ingen vaccine mod shigellabakterier, og heller ikke mod de fleste andre sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Ved enkelttilfælde eller udbrud forhindres smitte til nye personer ved omhyggelig håndvask og toilethygiejne, og afføringen fra syge patienter håndteres med største omhu. Ved flere tilfælde og mistanke om indenlandsk smittekilde sker opsporing og opklaring gennem Fødevarestyrelsen og eventuelt Statens Serum Institut.

• diarré
• amøbedysenteri
• mavesmerter