Fritidsbebyggelser, hoteller, sommerhus- og kolonihaveområder, campingpladser, vandlande m.m., der overvejende er bestemt til rekreative formål. Regler er fastlagt for placering og planlægning af de fritidsbebyggelser, som søges placeret i attraktive og kystnære arealer, både af hensyn til udviklingen af disse bygningsmæssige anlægs funktioner og den turistmæssige, regionale og nationale sammenhæng, de indgår i; endvidere af hensyn til beskyttelse af værdifulde landbrugs- og naturområder (se by- og landzone). Således søger man gennem lovgivning at sikre befolkningen adgang til fritidsområder, hvor rekreative interesser af forskellig karakter kan dyrkes. Sommerhusområderne er efterhånden udbygget, så de kan fungere året rundt med butiksbetjening m.m. i overensstemmelse med den mere omfattende, men mindre sæsonprægede brug, der i dag gøres af velisolerede sommerhuse. Feriebyer udmærker sig ved i mange tilfælde også at have restauranter og andre faciliteter af betydning for lettelse af den daglige husholdning, således Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft (Friis & Moltke, 1988). Det nyeste er bebyggelser beregnet til byferie, opført fx ved Slotssøen i Kolding (1994) og i Ribe (1995).