Mangabeyer er store, slanke, langlemmede og langhalede aber, der lever i Afrikas fugtige ækvatoriale skove. De omfatter to slægter med tilsammen ni arter. Den ene slægt er overvejedne jordlevende, mens den anden er trælevende; de er ikke hinandens nærmeste slægtninge.
Mangabeyerne tilhører underfamilien kindposeaber (Cercopithecinae) i familien østaber (Cercopithecidae), som er aberne i Afrika og Asien. De placeres i stammen Papionini sammen med bavianer, mandril, dril, gelada, kipunji og makakker (stamme eller tribus er en zoologisk taksonomisk kategori, der ligger mellem underfamilie og slægt).
Der findes to slægter af mangabeyer: kalotmangabeyer (slægten Cercocebus) og sorte mangabeyer (slægten Lophocebus). De udgør ikke en samlet (monofyletisk) gruppe. Kalotmangabeyerne er tættest beslægtede med mandrillen og drillen (slægten Mandrillus), mens de sorte mangabeyer er tættere beslægtede med bavianerne og kipunjien.
Der findes ni arter af mangabeyer:
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Engelsk navn |
|---|---|---|
| Pletpandet mangabey | Cercocebus agilis | Agile mangabey |
| Vestlig mangabey | Cercocebus atys | Sooty mangabey |
| Gulbuget mangabey | Cercocebus chrysogaster | Golden-bellied mangabey |
| Tanamangabey | Cercocebus galeritus | Tana River mangabey |
| Hvidnakket mangabey | Cercocebus lunulatus | White-naped mang |
| Sanjemangabey | Cercocebus sanjei | Sanje River mangabey |
| Rødkalotmangabey | Cercocebus torquatus | Red-capped mangabey |
| Kappemangabey | Lophocebus albigena | Grey-cheeked mangabey |
| Topmangabey | Lophocebus aterrimus | Black mangabey |
Kalotmangabeyerne omfatter syv arter, der vejer 4-14 kg. Der er mere tydelig forskel på størrelsen af kønnene end hos de sorte mangabeyer. De fleste arter har kridhvide eller lyse øjenlåg. I modsætning til de sorte mangabeyer har de en kontrasterende lys underside. Oversiden er forskellige nuancer af brun eller grå.
De færdes og fouragerer både på jorden og i træerne og beskrives derfor som semiterrestriske. De lever i blandede flokke på 3-160 medlemmer, afhængig af arten. Flokkene omfatter både hunner og hanner.
Føden domineres af frugt, frø og nødder, men kan suppleres med blade, skud, blomster, gummisaft, rødder, urter, svampe og animalsk kost; først og fremmest hvirvelløse dyr og små hvirveldyr, men de kan tage bytte af en størrelse op til unger af dykkerantiloper. Som tilpasning til at knække nødder har kalotmangabeyer meget større kindtænder end sorte mangabeyer.
Sorte mangabeyer består af to arter, der vejer fra 4-10 kg. De er overordnet sorte, men kappemangabey kan have en langhåret, grå kappe. Topmangabey har en spids top, og den ene af de to underarter har hvidt kindskæg.
I modsætning til kalotmangabeyerne holder de sorte mangabeyer stort set udelukkende til oppe i træerne. De lever i blandede flokke på 6-30 medlemmer. Flokkene består af både hunner og hanner .
Deres kost domineres af frugt og frø, men de æder også friske blade, bark, blomster og nektar samt animalsk føde i form af hvirvelløse dyr og små hvirveldyr.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.