Bagenkop

Allerede i 1500-tallet var der på stedet et lille fiskerleje på en landtange, hvorfra man fiskede i en lille fjord. I 1853 blev det cirka 500 ha lavvandede Magleby Nor afvandet og inddæmmet i forsøget på at skaffe mere landbrugsjord. Først fire år senere blev Noret solgt på auktion til lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig (1817-1889) på Tranekær Gods.

For fjordfiskerne var inddæmningen af Magleby Nor en alvorlig streg i regningen, men i 1858 fik Bagenkop anlagt en rigtig fiskerihavn. Den blev siden udvidet flere gange, og fiskeriet blomstrede. I 1964 var Bagenkop Havn vokset til den sjettestørste danske fiskerihavn.

Lige indtil 2007 havde byen en fiskefiletfabrik, men efterhånden som der var færre fisk i farvandet, blev kutterne nødt til søge længere væk efter fangstpladser. Fabrikken var derfor nødsaget til at lukke produktionen pga. for få indkomne råvarer.

Museet Fiskeriets Hus viser den maritime historie bag fisker- og havnebyen. Her kan man i en simulator øve sig i fx at styre en fiskekutter ud og ind gennem havneindløbet til Bagenkop Havn. Firmaet bag simulatoren er førende ift. virtuel træning og uddannelse af skibsførere.

På museet er der også opbygget traditionelle fiskerhjem, som de så ud i gamle dage. Man kan udforske nogle af de anvendte fiskeredskaber for at få en forståelse fiskerierhvervets udvikling gennem tiden. Her er modelskibe bygget af lokal fisker og navneskilte fra kuttere og andre skibe. Udstillingen er opført af frivillige og åbnede i 2015.

I 1911 fik havnen sin første færgeforbindelse til Tyskland. Sydfynske Dampskibsselskab startede med damperen S/S Rut en rute til Kiel, og senere kom der andre små færger til. I 1965 blev den første færge med toldfrit salg indsat på overfarten Bagenkop-Kiel.

Tre år tidligere stod Langelandsbroen klar som en smutvej mellem Østdanmark og Tyskland. Denne færgerute blev en stor succes, og fx havde den i 1983 i alt 441.949 passagerer.

I 1999 kom der nye EU-regler, der forbød toldfrit salg mellem EU-lande. Et år tidligere var Storebæltsbroen mellem Øst- og Vestdanmark blevet indviet. Så det betød for Bagenkop, at færgeruten blev nedlagt, da der kom færre passagerer og man ikke længere kunne købe taxfree. Der blev gjort et par forsøg på at redde overfarten, men i 2002 var det slut med ruten Bagenkop-Kiel.

I dag er der ingen færgefart og langt færre aktive fiskekuttere, men Bagenkop er fortsat den største fiskerihavn på øen. Her er også stadig et godt fiskevand for fritidsfiskere med muligheder for at fange arter som havørred, torsk og hornfisk.

I lystbådehavnen er der livlig trafik i sommerhalvåret, og hvert år får havnen anløb af omkring 8.000 sejlere på vej over det nordeuropæiske middelhav, Østersøen.

I jægerstenalderen fandtes der vilde heste overalt i Danmark. I dag er der syd for Bagenkop en bestand på omkring 50 vilde ponyer over et areal på størrelse med mindst 110 fodboldbaner. Området ligger mellem Søgård Skov i nord og Dovnsklint på Langelands sydspids.

Flokken består en ponyrace, Exmoor, der stammer Exmoor National Park i Sydengland. Bestanden inkluderer både hingste, hopper og føl. For at forhindre indavl skal førerhingsten udskiftes med jævne mellemrum. Den seneste avlshingst blev tilføjet flokken i januar 2019.

• Langeland
• Bagenkop Kirke
• Humble
• Klise Nor
• Dovnsklint
• Tærø

• History of the Exmoor Pony