Faktaboks

Carl Wahlbom

Johan Wilhelm Carl Wahlbom

Født
16. oktober 1810, Kalmar, Sverige
Død
25. april 1858, London, England
Gustav 2. Adolfs død i Slaget ved Lützen 1632 af Carl Wahlbom, 1855.

Carl Wahlbom var en svensk maler, tegner, grafiker og billedhugger. Wahlbom gik på Kunstakademiet i Stockholm fra 1829, opholdt sig i Paris 1838-1843, i Rom 1843-1848 og 1853-1856. Han udnævntes til professor i Stockholm, men nåede grundet sygdom aldrig at beklæde stillingen, og efter nogle års omflakkende tilværelse i Europa døde han i London.

Wahlbom var en fremragende illustrator, især af historisk-nationale værker som P.H. Lings Asarne (1833-1836). Han specialiserede sig i skildringen af heste, som det bl.a. ses i hans dramatiske historiemalerier, fx Gustav 2. Adolfs død i Slaget ved Lützen 1632 (1855, Nationalmuseum, Stockholm).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig