Gabriela Mistral

Faktaboks

Gabriela Mistral

Lucila Godoy Alcayaga

Født: 7. april 1889, Vicuña, Chile
Død: 10. januar 1957, New York

Gabriela Mistral i 1938.

Gabriela Mistral

Af Ukendt fotograf/Biblioteca Nacional de Chile.

Licens: Common cultural heritage

Gabriela Mistral var en chilensk forfatter. Som den første latinamerikaner modtog hun i 1945 Nobelprisen for sit lyriske forfatterskab. Hendes poesi er i høj grad skrevet som reaktion på symbolismens og dekadentismens glæde ved det forfinede og kunstfærdige. Denne dyrkelse af det enkle udtryk er en strømning i den spansksprogede lyrik fra første halvdel af 1900-tallet, som genfindes i forfatterskaber som Juan Ramón Jiménez eller Jorge Guillén, men fx også i Frankrig hos Paul Valéry.

Pseudonymet Gabriela Mistral er efter sigende inspireret af digterne Gabriele D'Annunzio og Frédéric Mistral, mens en anden forklaring hævder at det refererer til ærkeenglen Gabriel og vinden Mistral. Uanset hvordan man vælger at udlægge det, er det betegnende, at Gabriela Mistral skabte sit eget navn, ligesom hun skabte sig en tilværelse, der på mange måder adskilte sig fra et traditionelt chilensk kvindeliv i 1900-tallets første halvdel.

Mistrals liv

Mistral blev født og voksede op i Vicuña i det nordlige Chile. Selvom hendes voksenliv var præget af megen rejseaktivitet og bopæl uden for hendes hjemland, ville dette naturskønne område og dets bjerge, floder, farverige fugle og blomster dukke op i Mistrals poesi igen og igen.

Som ung arbejdede hun som skolelærer i forskellige dele af Chile, og sammen med poesien viste lærergerningen sig at være hendes store passion. Mistral er nemlig også forfatter til mange essays og refleksioner over lærergerningen i en meget moderne ånd, som ser pædagogikken som en opgave der fokuserer på det hele menneske, og ikke kun på indlæringen.

Arbejde med undervisning i Mexico

Hun bestred stillinger i forskellige skoler, indtil hun i 1922 forlod Chile efter invitation fra den mexicanske regerings undervisningsminister, filosoffen José Vasconcelos (1882-1959), for at medvirke til landets omfattende undervisningsreform efter revolutionen. På dette tidspunkt havde hun opnået international anerkendelse som digter, særligt på grund af digtsamlingen Desolación ('Fortvivlelse', ikke oversat til dansk). Denne udkom i 1922 i New York og regnes som Mistrals første store værk. Hun opholdt sig i Mexico i to år, hvor hun stiftede bekendtskab med fremtrædende intellektuelle fra hele den spansktalende verden. Her medvirkede hun ydermere til gennemførelsen af en tilbundsgående reform af det mexicanske uddannelsessystem. Hendes bidrag bestod i at promovere læsningen, ikke mindst blandt de indfødte. Såvel den individuelle, stille læsning i bibliotekerne, som den kollektive højtlæsning i landsbyerne søgte hun at institutionalisere.

Tilbage til Chile

I 1925 vendte hun tilbage til Chile, hvor hun genoptog sin lærergerning, men varetog også opgaver for forlag, fortsatte sin forfattervirksomhed, fik officielle poster mm. Snart begyndte hendes intense rejseaktivitet, dels som professionel forfatter der blev inviteret til at læse op og holde foredrag i hele den spansktalende verden, dels som chilensk konsul i forskellige lande i Europa og Amerika.

Tiden i USA

I begyndelsen af 1946 bosatte hun sig i USA, hvor hun levede til sin død i 1957. I Californien mødte hun litteraten Doris Dana, som hun knyttede sig meget tæt til de sidste år af sit liv. Der har i de seneste årtier udspillet sig en omfattende polemik omkring Mistrals seksuelle orientering, da der er dukket breve og dokumenter op som understøtter opfattelsen af at hun var lesbisk. Mens hun levede, benægtede hun selv dette, og der er ikke nogen konsensus desangående blandt Mistral-forskningen.

Mistrals poesi

Hendes poesi kendetegnes af enkelhed og inderlighed i beskrivelsen af natur og mennesker. Hun udtrykker en stærk solidaritet, ikke mindst med børn og samfundets udstødte. Mistral fandt sin inspiration i de ydmyge ting, i naturen og i børnene. I sin poesi beskriver hun forbindelsen til et naturligt liv og derigennem til en kosmisk følelse.

Der er ligeledes en dyb religiøsitet i hendes produktion. Gud er i kærligheden, i naturen og i livets enkleste hændelser. Som hovedregel er hendes religiøsitet ortodoks katolsk, men hun besynger også inkaernes og mayaernes solgud. Andesbjergene viser sig ligeledes for Mistral som symbol på den latinamerikanske egenart. Hendes poesi er således også gennemsyret af en panteisme, hvor den amerikanske geografi indtager en hellig plads. Alt har en betydning; der er et forsyn som råder over alle ting, store som små, og giver sig til kende i den kosmiske harmoni.

Imidlertid står menneskets forfængelighed og egoisme i modsætning hertil, og derfor er livet primært præget af lidelse. Der er en næsten franciskansk livsattitude iboende i hendes værk. Vi er kun på gennemrejse på denne jord og vi må stræbe efter samme ydmyghed og uskyld som fuglenes, planternes eller stenenes.

Udgivelser på dansk

På dansk er udgivet Mødrenes sange — udvalgte digte (1982), Gale kvinder (2013), Gabriela Mistral i udvalg (2018) og Antologi (2025).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Latinamerikansk litteratur

Julio Jensen

lektor, ph.d., Københavns Universitet