Gazastriben

Under Den Første Arabisk-israelske Krig 1948-1949 kom Gazastriben under egyptisk administration.

I forbindelse med Suezkrisen i 1956 besatte Israel kortvarigt Gazastriben. Israel besatte under Seksdageskrigen i 1967 igen Gazastriben såvel som hele Sinaihalvøen. Den økonomiske udvikling i området stagnerede, og ved udbruddet af den første Intifada i 1987 var ca. 45 procent af den samlede arbejdsstyrke beskæftiget i Israel.

Som et resultat af den første Osloaftale i 1993 blev Gazastriben i 1994 underlagt palæstinensisk kontrol, men israelske bosættelser kontrollerede fortsat ca. 40 procent af Gazastribens areal. Forhandlingsleder og leder af PLO, Yassir Arafat, blev stadigt mere upopulær og autoritær i forhold til den gazanske befolkning.

Osloaftalernes udeblevne forbedringer af levevilkår for palæstinenserne menes ligeledes at have været med til at styrke støtten til Hamas, som udsprang af Gaza efter den første Intifada.

Fredsprocessens sammenbrud i 2000 indvarslede økonomisk nedgang og omfattende israelske indgreb over for den palæstinensiske befolkning. Israel kontrollerede 35-40 procent af det samlede areal.

I august-september 2005 blev de jødiske bosættelser i området rømmet på foranledning af den israelske regering. Herefter fulgte årtiers militære angreb med tusinder af dræbte i den tætbefolkede Gazastribe til følge, ligesom der fra Gaza blev foretaget talrige raketangreb på lokaliteter i Israel.

Mod Israels vilje insisterede USA under George W. Bush på, at valget til det palæstinensiske selvstyreparlament og præsidentskab i 2006 skulle afholdes, også med Hamas' deltagelse. Hamas vandt overbevisende valgene i 2006, der af internationale observatører blev vurderet som frie og fair. USA, EU og Israel insisterede på, at Hamas skulle anerkende staten Israel, hvilket blev afvist. Derfor blev Hamas boykottet.

I 2007 var der hårde kampe mellem tilhængere af Hamas og al-Fatah; det endte i juni med sejr til Hamas, som dermed overtog magten i Gazastriben. Det palæstinensiske område blev således opdelt i en Hamas-domineret Gazastribe og en al-Fatah-domineret Vestbred. Dette var fortsat tilfældet i 2026.

Israel og Egypten reagerede i 2007 ved at etablere en blokering af alle grænseovergange. De facto betyder det, at adgangen til Gaza lige siden har været blokeret til lands, vands og i luften. Blokaden har haft enorme konsekvenser for gazanernes adgang til den omgivende verden og for beskæftigelsesmuligheder, uddannelse, adgang til sundhedstjenester og basale fødevarer. Dette blev blandt andet forsøgt omgået gennem udbygningen af tunnelsystemer i et forsøg på at skabe alternative adgangsveje til varer, materialer, våben og personer ud og ind af Gaza.

Da en seks måneder lang, skrøbelig våbenhvile mellem Hamas og Israel udløb i december 2008, indledte Hamasstyrker et raketbombardement af israelske byer nær Gazastriben. Israel reagerede snart efter med et voldsomt bombardement og en invasion af Gaza i et forsøg på at nedkæmpe Hamas. Krigshandlingerne førte til store tab på palæstinensisk side, bl.a. omkom mange civile. FN har vurderet, at både Israel og Hamas begik krigsforbrydelser i perioden 2008-2009.

Igen i 2014 kom det til voldsomme kampe i Gazastriben, hvorunder mere end 2000 omkom. Voldsomme kampe opstod desuden i 2018, 2019 og særligt 2021, hvor mindst 265 palæstinensere og 15 israelere blev dræbt.

Den 7. oktober 2023 trængte Hamas- og Islamisk Jihad-styrker ind over grænsen til Israel og udførte det største terrorangreb i landets historie. Antallet dræbte blev opgjort til ca. 1.200. Hamas tog ligeledes over 200 gidsler med tilbage til Gaza, hvor mange af dem formentligt blev holdt de i underjordiske tunnelsystemer.

Et voldsomt israelsk modsvar med bombardementer og invasion fulgte og ødelagde stort set hele Gazastriben. Krigen har haft enorme humanitære konsekvenser for gazanerne. Israel har haft som erklæret mål at eliminere Hamas og ødelægge de omfattende tunnelsystemer, som både er blevet brugt militært og til transport af varer ind i Gaza under blokaderne. Israel har desuden haft som mål at hente både levende og døde israelske gidsler tilbage til Israel. Israels præsident Isaac Herzog udtalte sig tidligt i krigen om, at han holdt hele den palæstinensiske befolkning ansvarlig for angrebet den 7. oktober, og at det var usandt, at civile ikke også var bevidste om og involverede i terrorhandlingerne.

Bombningerne har været så omfattende, at meget store dele af Gazastribens boliger er ødelagte. Infrastrukturen er overordnet set brudt sammen. I oktober 2024 anslog FN, at 1,9 mio. indbyggere var internt fordrevne. FN erklærende, at der var hungersnød i Gaza mellem august og december 2025. På trods af at der formelt set har været en våbenhvileaftale mellem Hamas og Israel siden oktober 2025, er situationen i Gaza stadig meget kritisk, og befolkningen har meget begrænset adgang til basale fornødenheder i 2026.

Ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder, var der i april 2026 over 71.000 døde som følge af krigen, mens der havde været over 171.000 sårede. Disse tal er vurderet pålidelige af FN.

Efter Hamas og Israel indgik våbenhvile i oktober 2025, har der været fortsatte angreb og mange dræbte som følge af bombardementer, missilnedslag og knaphed i adgangen til basale nødvendigheder, herunder i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har gentagne gange, herunder i FN-regi i september 2025, udtalt, at han er modstander af en palæstinensisk stat, og at han ikke blot anskuer dette som sin egen eller regeringens politik, men som den israelske stat og det israelske folks holding.

Efter at den israelsk-amerikanske krig mod Iran startede den 28. februar 2026, blev den humanitære situation igen forværret som følge af prisstigninger og reduceret adgang til basale fødevarer gennem grænseadgangene.

Den gazanske økonomi er bygget på landbrug og småskala-industri. Familier, som besidder landbrugsland, har i flere generationer produceret blandt andet blomster, jordbær, citrusfrugter og oliven i de små områder med frugtbar jord. Blandt andet jordbærrene er kendt som Gazas "røde guld" både lokalt og i regionen.

Dertil kommer tekstilproduktion, som dog er stærkt besværliggjort af begrænsninger i adgangen til forsyninger. Desuden har fiskeri været en væsentlig indtægtskilde og levevej, grundet Gazas placering ved Middelhavet.

I september 2025 var over 86 % af stribens landbrugsland beskadiget i følge satellitfotos, og civile fiskere er gentagne gange blevet udsat for militære angreb, hvilket har reduceret fiskeriet væsentligt.

• Palæstina
• Vestbredden
• arabisk-israelske krige
• Israels militær, IDF
• Hamas
• bykamp
• tostatsløsning