Gentofte Kirke er oprindeligt fra romansk tid, og var bygget af kridtkvadre. Senere ombygninger har dog fjernet de fleste spor af denne oprindelige bygning, og kun i langhusets mure er der bevaret enkelte afsnit af romansk murværk, som i dag er skjult bag senere påmurede munkesten.
Kirken i dag består af et langhus med et romansk midtparti, en forlængelse mod vest, et tårn og et våbenhus fra gotisk tid, et østparti og en korsarm fra 1757, og endelig et sakristi fra 1884.
Da kirken først blev opført, bestod den af et kor og et skib af kridtsten. Allerede i første halvdel af 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest, ligesom man opførte våbenhuset syd for skibet.
Våbenhuset blev bygget af munkesten og var udsmykket med tre bælter af kridtsten. På gavlen ses en blændingsdekoration, dvs. dekorative murnicher, som er fra opførelsestiden. De fem trappeformede kamtakker er dog resultatet af en ombygning i 1884.
Senere, omkring år 1500, blev kirkens tårn opført. Ligesom våbenhuset blev det bygget af munkesten. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en spids bue, som var tilmuret indtil 1927, hvor vestvinduet også blev indsat. Her fandtes der tidligere en indgangsportal, som var blevet indsat i 1884. I nordvæggen sidder der en dør, som fører ind til et lille trappehus, hvor der er adgang til tårnets øvre etager.
Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver 11 trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger. Hertil er der en cirkelformet blænding på hver taggavl, som afspejler de to cirkelformede blændinger på hver side af tårnets glamhuller, dvs. de åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe.
I 1757 ændrede kirken markant karakter, da det oprindelige, romanskekor blev revet ned og erstattet af den nuværende østende, hvilket omdannede kirken til et langhus. Det vil sige, at der ikke er nogen markering af overgangen mellem skib og kor, hvor korbygningen ellers som regel er mindre end skibet. Det nye kor blev bygget af gule teglsten, og i hele skibet blev de hvælvede lofter fra middelalderen revet ned og erstattet af det flade stukloft, som stadig præger kirkerummet.
På kirkens nordside skete der også store forandringer. Her blev et gammelt våbenhus revet ned og erstattet af den store korsarm, som også blev bygget af gule teglsten.
I dag fremstår kirken helt præget af en restaurering i 1884, hvor store dele af bygningen blev skalmuret med røde munkesten, dvs. at der blev påmuret en skal uden på det oprindelige murværk. Dermed fik kirken sit nuværende, ensartede udseende.
Indvendigt er kirken præget af de hvide vægge og det hvide stukloft, som i samspil med det overvejende lystmalede inventar og de mange glasmalede vinduer giver kirkerummet et lyst og indbydende udtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.