Gentofte Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet meget kraftigt mod øst og syd. Rundt om kirkegården er der mure af kløvede kampesten og om de nyeste afsnit hæk. Kirkegårdens hovedindgange er porte, som findes umiddelbart sydvest- og nord for kirken.

Gentofte Kirke er oprindeligt fra romansk tid, og var bygget af kridtkvadre. Senere ombygninger har dog fjernet de fleste spor af denne oprindelige bygning, og kun i langhusets mure er der bevaret enkelte afsnit af romansk murværk, som i dag er skjult bag senere påmurede munkesten.

Kirken i dag består af et langhus med et romansk midtparti, en forlængelse mod vest, et tårn og et våbenhus fra gotisk tid, et østparti og en korsarm fra 1757, og endelig et sakristi fra 1884.

Da kirken først blev opført, bestod den af et kor og et skib af kridtsten. Allerede i første halvdel af 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest, ligesom man opførte våbenhuset syd for skibet.

Våbenhuset blev bygget af munkesten og var udsmykket med tre bælter af kridtsten. På gavlen ses en blændingsdekoration, dvs. dekorative murnicher, som er fra opførelsestiden. De fem trappeformede kamtakker er dog resultatet af en ombygning i 1884.

Senere, omkring år 1500, blev kirkens tårn opført. Ligesom våbenhuset blev det bygget af munkesten. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en spids bue, som var tilmuret indtil 1927, hvor vestvinduet også blev indsat. Her fandtes der tidligere en indgangsportal, som var blevet indsat i 1884. I nordvæggen sidder der en dør, som fører ind til et lille trappehus, hvor der er adgang til tårnets øvre etager.

Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver 11 trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger. Hertil er der en cirkelformet blænding på hver taggavl, som afspejler de to cirkelformede blændinger på hver side af tårnets glamhuller, dvs. de åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe.

I 1757 ændrede kirken markant karakter, da det oprindelige, romanskekor blev revet ned og erstattet af den nuværende østende, hvilket omdannede kirken til et langhus. Det vil sige, at der ikke er nogen markering af overgangen mellem skib og kor, hvor korbygningen ellers som regel er mindre end skibet. Det nye kor blev bygget af gule teglsten, og i hele skibet blev de hvælvede lofter fra middelalderen revet ned og erstattet af det flade stukloft, som stadig præger kirkerummet.

På kirkens nordside skete der også store forandringer. Her blev et gammelt våbenhus revet ned og erstattet af den store korsarm, som også blev bygget af gule teglsten.

I dag fremstår kirken helt præget af en restaurering i 1884, hvor store dele af bygningen blev skalmuret med røde munkesten, dvs. at der blev påmuret en skal uden på det oprindelige murværk. Dermed fik kirken sit nuværende, ensartede udseende.

Indvendigt er kirken præget af de hvide vægge og det hvide stukloft, som i samspil med det overvejende lystmalede inventar og de mange glasmalede vinduer giver kirkerummet et lyst og indbydende udtryk.

Kirken har ingen kalkmalerier, men er til gengæld rigt udsmykket med 11 glasmalerier med bibelske motiver, som blev udført af kunstneren Per Kirkeby i 2008.

Kirkens inventar er fra flere forskellige perioder. Der er ikke bevaret inventar fra middelalderen, og i stedet dominerer navnlig renæssancen.

Altertavlen er i senrenæssancestil men med enkelte elementer fra den lidt senere barokstil. Den er fremstillet omkring 1625 og præges af fire udskårne søjler. Hertil er den udsmykket med flere udskårne figurer og hoveder, og øverst ses et maleri af den korsfæstede Kristus. Altertavlens centrale udsmykning er et abstrakt maleri af Per Kirkeby fra 2012, hvis farvesætning synes inspireret af fortællinger om Kristi død og opstandelse.

Ligesom altertavlen er prædikestolen også i senrenæssancestil. Selvom dens præcise alder er ukendt, er der mange ligheder med prædikestolen i Store Magleby Kirke, som er fra 1614. Prædikestolen er opbygget af seks fag, som er udsmykket forskelligt. På de fire felter er der udskårne figurer, der forestiller evangelisterne, mens et femte felt indeholder rigsvåbnet. Det sidste felt ind mod muren er udsmykket med enkle, planteinspirerede udskæringer. På hjørnerne er der forgyldte statuer, der forestiller apostle. Prædikestolshimlen er fra samme tid som prædikestolen.

Kirkens døbefont er fra 1693 og er hugget af kalksten. Den er sekskantet, og er blandt andet udsmykket med en indskrift med navnet på kirkens præst i 1693.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er primært fra 1927. En del af gavlenes topstykker er dog genbrugt fra ældre stolestader fra 1623.

Kirken er ret rig på gravminder. I tårnrummet findes der bl.a. stentavler fra 1728 og 1783, og i kirkens gulv findes der også gravsten fra 1651 og 1672. Omkring kirken findes også adskillige sten fra perioden 1712-1814, ligesom der på kirkegården er forskellige monumenter fra perioden 1805-1842.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Gentofte Kommune

• Danmarks Kirker
• Gentofte Kirke på sogn.dk
• Gentofte Kirkes hjemmeside